Omfavnelse. Et kram mellem venner er hurtigt overstået, men kroppen og hjernen glemmer det ikke, siger hjerneforsker Troels W. Kjær.
Foto: OLESEN PETER HOVE

Omfavnelse. Et kram mellem venner er hurtigt overstået, men kroppen og hjernen glemmer det ikke, siger hjerneforsker Troels W. Kjær.

Viden og tech

Berøring fylder hjernen med 'krammehormoner'

Et kram er ikke kun en forbigående berøring. Det sætter spor i krop og hjerne og får os til at knytte os til hinanden.

Viden og tech

Hvis man tror, at et kram eller andre former for kropsberøring ikke sætter sig spor, så kan man godt tro om igen. Og det er ikke blå mærker.

For lige under huden findes der nogle sansereceptorer, som registrerer selv den mindste berøring. Når de sanser en berøring, sender de lynhurtigt et elektrisk signal til hjernen, og inden der er gået et minut, vil hjernen blive badet i hormonet oxytocin.

Hormonet bliver også populært kaldt det sociale hormon, kærlighedshormonet eller blot krammehormonet.

»Oxytocin er et berøringshormon, der bliver udskilt, når vi krammer hinanden, holder i hånd eller har hud-til-hud-kontakt under sex. Det unikke ved dette hormon er, at det knytter bånd mellem de to mennesker, der rører ved hinanden. Det er en del af forklaringen på, at partnere, der når sølvbryllupsalderen, stadig holder sammen, fordi oxytocin gennem kram og sex har været med til at forene dem«, siger hjerneforsker og professor Troels W. Kjær fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, der er ekspert i menneskets sanser.

En fødselsstarter

Krammehormonet har været kendt siden 1920’erne. Først fandt man ud af, at oxytocin blev frigivet hos kvinder i fødselsprocessen og fik livmoderen til at trække sig sammen. (I dag giver man også kvinder et ve stimulerende middel i form oxytocin, hvis fødslen er gået i stå eller trækker ud).

Senere fandt man ud af, at oxytocin også får mælken til at løbe til, når et nyfødt barn skal die for første gang. Det er babyens berøring af moderens brystvorte, der får hjernen til at frigive oxytocin.

»I de seneste årtier har man så fundet ud af, at oxytocin også har en mere abstrakt virkning, hvor berøring får folk til at holde sammen. Det er også krammehormonet, der knytter det første livslange bånd mellem moderen og det nyfødte barn«, siger Troels W. Kjær.

Hvor stor effekten af krammehormonet er, afhænger formentlig af sammenhængen, fortæller hjerneforskeren.

»Hvis der er en, som kommer til at gnubbe sig op ad dig i bussen, vil den udløste oxytocin næppe have den samme effekt som et møde med en, der kommer med åbne arme og giver dig en ordentlig krammer. Det er et spørgsmål om kontekst. Det ene møde er tilfældigt, og det andet er imødekommende«.

Et kram kan være kimen til varigt venskab

Efter et kram findes oxytocin kun i blodet i ganske kort tid, fordi hormonet har en hurtig halveringstid. Men den korte tilstedeværelse er nok til, at de involverede vil knytte sig til hinanden.

»Så ét kram er nok til at lægge kimen til et varigt venskab, hvis det sker i den rette kontekst, og berøringen sker mellem to, der i forvejen har et nært forhold og accepterer hinanden Den sociale forbindelse opstår ikke, hvis en vildfremmed tvinger sig til en krammer hos en tilfældigt forbipasserende«, siger hjerneforskeren.

Erkendelsen af, at krammehormonet kan forene folk, er ikke gået den farmaceutiske industri eller parfumebranchens næse forbi. For eksempel bliver der solgt deodoranter, der har fået tilsat oxytocin. Ifølge salgsmaterialet kan det gøre både manden og kvinden mere attraktive på eksempelvis et tætpakket dansegulv, hvor konkurrencen er stor.

»De har ikke noget bevis på, at det virker, og det er det, man kan kalde pseudovidenskab. Man skal samtidig huske, at oxytocin jo har en hurtig halveringstid. Så hvis man drømmer om, at det kan virke, skal man have deodoranten med ud på dansegulvet og sprøjte det lige op i næsen på den mand eller kvinde, man har udset sig«, siger Troels W. Kjær.

Hvis man har en lang udsigt til at få et kram, kan man få et skud oxytocin ad en anden vej: Man kan løbe en lang tur.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vigtigt våben mod stress

Et kram kan også være et godt våben i kampen for at undgå stress. For det er almindeligt kendt, at berøring kan sænke niveauet af stresshormonersom adrenalin, noradrenalin og binyrebarkhormon.

En krammer kan nemlig være udslagsgivende i en kamp, der foregår i den ubevidste del af vores hjerne mellem de to områder man kalder sympatikus og parasympatikus.

»Sympatikus er den del af hjernen, hvor stresshormonerne adrenalin og noradrenalin bliver produceret, som gør os i stand til at flygte eller kæmpe, når vi møder en trussel på vores vej. Parasympatikus sørger derimod for, at vi kan pisse, parre os og prutte og groft sagt slappe af. Når vi får en krammer, går vi overvejende over i den parasympatiske del af hjernen, som får os til at slappe af, hvor tanken om det nære er dominerende, og tanken om at flygte er fjern«, siger Troels W. Kjær.

Krammet er tilsyneladende en gave for folkesundheden, men kan det også tage overhånd? Det mener hjerneforskeren ikke.

»Man skal kramme lige så meget, man har lyst til. Der er i hvert fald ikke nogen hjernemæssig grund til at lade være. Tværtimod«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce