0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Berøring fylder hjernen med 'krammehormoner'

Et kram er ikke kun en forbigående berøring. Det sætter spor i krop og hjerne og får os til at knytte os til hinanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Omfavnelse. Et kram mellem venner er hurtigt overstået, men kroppen og hjernen glemmer det ikke, siger hjerneforsker Troels W. Kjær.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man tror, at et kram eller andre former for kropsberøring ikke sætter sig spor, så kan man godt tro om igen. Og det er ikke blå mærker.

For lige under huden findes der nogle sansereceptorer, som registrerer selv den mindste berøring. Når de sanser en berøring, sender de lynhurtigt et elektrisk signal til hjernen, og inden der er gået et minut, vil hjernen blive badet i hormonet oxytocin.

Hormonet bliver også populært kaldt det sociale hormon, kærlighedshormonet eller blot krammehormonet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts