Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

forsøgsperson. Fotomontage af George Clooney, som er et af flere ansigter i billeddatasættet ’Labelled Faces in The Wild’, der bliver brugt til forskning i ansigtsgenkendelse af danske og amerikanske forskere i ny metode til at forbedre kunstig intelligens. Fotomontage. Foto: AP

forsøgsperson. Fotomontage af George Clooney, som er et af flere ansigter i billeddatasættet ’Labelled Faces in The Wild’, der bliver brugt til forskning i ansigtsgenkendelse af danske og amerikanske forskere i ny metode til at forbedre kunstig intelligens. Fotomontage. Foto: AP

Viden og tech

'Drømmende' computer rekonstruerer George Clooney fra ny vinkel

Computere efterligner menneskets forestillingsevne i ny metode udviklet i samarbejde mellem danske og amerikanske forskere.

Viden og tech

Mennesket overgår den dyreste og mest komplicerede computer, når det kommer til at improvisere læring og finde kreative løsninger. Derfor forsøger forskningen med den såkaldte Deep Learning at efterligne funktioner i vores hjerner.

Deep Learning vinder frem i arbejdet med kunstig intelligens. Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet samarbejder med det amerikanske MIT (Massachusetts Institute of Technology) med at forbedre kunstig intelligens ved at få computere til at forestille sig nye billeder på baggrund af oplysninger fra billeder, den er blevet fodret med.

»Vi kalder det, at computeren drømmer, fordi billeddannelsen i computeren minder om, når mennesker i drømme er i stand til at forestille sig noget, vi ikke har set i virkeligheden«, siger Lars Kai Hansen, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet, og som sammen med postdoc Søren Hauberg står bag den danske del af det nye resultat, der netop er blevet præsenteret på konferencen ’Artificial Intelligence and Statistics’ i Cadiz i Spanien.

Drømmer om George Clooney

Forskerne har eksempelvis fodret computere med billeder af George Clooneys ansigt set forfra. De har udviklet algoritmer og statistiske modeller, der resulterer i, at computere kunne konstruere et billede af skuespillerens ansigt fra en lidt anden synsvinkel, end synsvinklen på de billeder, den blev fodret med.

Selvom det kan lyde kuriøst, sigter projektet på konkrete anvendelsesmuligheder.

»Målet med forskningen er, at billedgenkendelse bliver stærkere, når kun få billeder er til rådighed. Dette vil specielt få stor indflydelse på analyse af medicinske scanningsbilleder, som vi oftest kun har i meget begrænset antal«, siger Lars Kai Hansen.

Et velkendte eksempel på Deep Learning var, da Google Deep Mind for nylig vandt over den erfarne topspiller Lee Sedol i computerspillet GO. Her var resultaterne, som ofte med Deep Learning, opnået på baggrund af, at computeren var blevet fodret med meget store mængder af data. I resultaterne fra det dansk-amerikanske samarbejde, som netop er blevet præsenteret, kan computerne arbejde ud fra færre billeder.

Forskernes efterligninger af menneskets forestillingsevne er i sin spæde begyndelse. For eksempel kan computeren endnu kun dreje George Clooneys ansigt en lille smule – og der er endnu lang vej, før computeren eksempelvis vil kunne vise skuespilleren i profil på baggrund af det billedmateriale, forskerne her har brugt, vurderer Lars Kai Hansen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce