Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verdensrekord. Et nyt dansk studie viser, at grønlandshajen kan blive op til 400 år gammel. Den er dermed den ældste skabning blandt hvirveldyrene. Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at studere 28 skadede grønlandshajer fanget ved bifangst.
Foto: Julius Nielsen

Verdensrekord. Et nyt dansk studie viser, at grønlandshajen kan blive op til 400 år gammel. Den er dermed den ældste skabning blandt hvirveldyrene. Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at studere 28 skadede grønlandshajer fanget ved bifangst.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere afslører vild rekord: Grønlandshajen kan blive 400 år

Forskerne fandt en, der blev født under Christian den fjerdes regeringstid.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun ved de olympiske sommerlege i Rio de Janeiro, at der bliver slået verdensrekorder. Et dansk forskerhold har afsløret, at den gådefulde grønlandshaj er det hvirveldyr i verden, der lever i længst tid og kan blive op til næsten 400 år gammel.

Dermed fejer den glubske haj andre kandidater til titlen som klodens ældste hvirveldyr af banen som for eksempel land- og havskildpadder, farverige koikarper og selveste grønlandshvalen. Det opsigtsvækkende resultat er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor den undersøiske kødæder fra det kolde nord pryder forsiden.

Man har længe haft en mistanke om, at grønlandshajer, der kan blive op til 5,5 meter lange, kan blive rigtig gamle, fordi de kun vokser med cirka en centimeter om året. Det er dog aldrig lykkedes at aldersbestemme dem, men det har et internationalt forskerhold ledet af danske forskere nu lavet om på.

Det kommer bag på os, at grønlandshajen er den skabning blandt alle verdens hvirveldyr, der kan leve længst.

»Det kommer bag på os, at grønlandshajen er den skabning blandt alle verdens hvirveldyr, der kan leve længst. Den ældste grønlandshaj, vi aldersbestemte, var sandsynligvis 390 år gammel, og det er tankevækkende, at den så er blevet født under Christian den fjerdes regeringstid i starten af 1600-tallet og har strejfet rundt i Nordatlanten frem til i dag«, siger biolog og ph.d.-studerende Julius Nielsen fra Københavns Universitet, der sammen med professor John Fleng Steffensen har stået i spidsen for undersøgelsen i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet, Den Blå Planet og Grønlands Naturinstitut.

Alderen kan læses i hajens øjne

Forskerne har i deres studie aldersbestemt hele 28 grønlandshajer af hunkøn, som var blevet fanget som bifangst i farvandet omkring Grønland, og man som følge af svære skader under fangsten valgte at aflive. Efter aflivningen blev begge øjne skåret ud på hajerne, frosset ned og sendt til analyse på Aarhus Universitet under ledelse af lektor Jesper Olsen.

Hajernes maveindhold, som blandt andet bød på friske sæler, store torsk, hellefisk og havkatte, blev også isoleret og sendt til analyse, da hajernes fødeindtag også er vigtig for at lave en præcis aldersbestemmelse.

Grunden til, at det først nu er lykkedes at aldersbestemme grønlandshajen skyldes blandt andet, at hajen er en bruskfisk og ikke en benfisk.

»Benfisk har en øresten, som man kan bruge til at aldersbestemme fisk som guldfisk, laks, tun og makrel, hvor man tæller antallet af vækstlag i ørestenen, som var det årringe i et træ. Men hajer har ikke øresten og grønlandshajer er ikke udstyret med hårdt bruskvæv, som sildehajer og hvidhajer for eksempel er det, som man også kan bruge til aldersbestemmelse. Så vi skulle tænke helt nyt«, siger Julius Nielsen.

Atomprøvesprængninger sladrer

Den første nøgle til at finde ud af, hvor gamle grønlandshvaler kan blive, kom fra en uventet kant. For under atomprøvesprængningerne i forbindelse med den kolde krig i slutningen af 1950´erne og i starten af 1960´erne steg det atmosfæriske indhold af kulstof-14 i atmosfæren nærmest til det dobbelte.

Den øgede mængde kulstof i forbindelse med atomprøvesprængningerne er så blevet en del af naturens kredsløb og er endt i planter, som er blevet spist af fisk og dyr.

Det vil sige, at de fisk og dyr, der er født under atomprøvesprængningerne og frem til i dag, bærer på store mængder af disse kulstof-14 atomer i deres kroppe. Mængden vil være størst de steder i kroppen, hvor vævet ikke fornyr sig selv som for eksempel i øjets linse, hvor fornyelsen af øjenlinsens kerne stopper umiddelbart efter fødslen.

»Med den teknik kunne vi i første omgang undersøge, hvor mange af de 28 grønlandshajer, der var født under eller efter atomprøvesprængningerne. Til vores store overraskelse var det kun de tre mindste på under 2 meter og 20 centimeter, der er blevet født efter atomprøvesprængningerne, mens alle de andre større grønlandshajer var født før og derfor måtte være meget ældre«, siger Julius Nielsen, der selv var med under fangsten af nogle af grønlandshajerne og tog øjen- og vævsprøver fra dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De resterende 25 grønlandshajer blev så aldersbestemt blandt andet gennem avancerede statistiske regnemetoder, hvor den ældste var en ordentlig krabat som målte 5 meter og 2 centimeter.

»Den var med størst sandsynlighed 392 år gammel, men der er en stor usikkerhed på beregningerne, og det vil sige, at den korrekte biologiske alder kan svinge fra 272 år til 512 år. Men selv med 272 år vil denne grønlandshaj have flere år på bagen end andre dyr, som er kendt for at have en lang levetid. Så selv vores mest forsigtige skøn af den ældste grønlandshajs alder, vil gøre den til det ældste hvirveldyr i verden«, siger Julius Nielsen.

Kønsmoden efter 156 år

Man ved fra tidligere studier af grønlandshajer, at hunner først bliver kønsmodne, når de måler mere end 4 meter. I lyset fra den nye undersøgelse skønner forskerne, at grøndlandshajerne af hunkøn sandsynligvis først bliver kønsmodne, når de når en alder af cirka 156 år. Så en grønlandshaj skal være tålmodig, når det gælder familieplanlægning, for det vil tage en rum tid, før den får lejlighed til at føde en levende hajunge.

Det er stadig uvist, hvad det er ved hajens biologi, der gør den i stand til at leve så længe. Julius Nielsen vil dog gerne komme med nogle forsigtige bud.

»Grønlandshajen er et koldblodet dyr, der svømmer rundt i vand, der er mellem en til fem minusgrader. Så et bud kunne være, at det er den store kolde krop med et ekstremt lavt stofskifte og få hjerteslag, der får den til at leve så længe. Omvendt kan man sige, at polartorsk lever under de samme kolde betingelser, men de bliver kun cirka 7 år gamle, så kulden er nok ikke hele forklaringen«, siger Julius Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brik til at forstå aldringens gåde

Grønlandshajens lave stofskifte betyder også, at den ifølge Julius Nielsen ikke behøver at spise så meget og kunne nøjes med at spise en til to gange om året.

»Vores igangværende undersøgelser tyder på, at grønlandshajerne har et lavt stofskifte, fordi de har et ekstremt lavt iltoptag. Det betyder, at den måske i højere grad er beskyttet mod oxidativt stress, som er med til at forkorte livet hos andre dyr«, siger Julius Nielsen, der spår, at grønlandshajen ad den vej kan blive en vigtig brik til at forstå aldringens gåde, og det måske på sigt kan bruges til at forlænge menneskers liv.

Selvom Grønlandshajen nu kan være stolt af at bære titlen som verdens ældste dyr med ryggrad, så slår den ikke en molboøsters fundet i islandsk farvand, der tilbage i 2013 blev udråbt som verdens ældste dyr. Ved at tælle årringene på skallen, fandt man ud af, at denne molboøsters havde levet i hele 507 år, indtil den døde i 2006 under forskernes arbejde med at aldersbestemme den.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden