Har man først en gang set nordlys, vil man ønske at se det igen. Det bølgende farvehav har både til alle tider fascineret - og til tider også skræmt - mennesket, og ønsket om bare at vide mere om, hvordan fænomenet fungerer, har tryllebundet forskere. Overrasket over effekt Forskere fra Alaska fik derfor den ide at se, hvordan det nordlige polarlys reagerede på radiobølger. Ved hjælp af disse bølger var forskerne i stand til at skabe pletter af grønt lys, som blinkede inde midt i det bølgende lyshav. Håbet er nu, at teknikken kan kaste et opklarelsens lys over gåden om det pulserende naturlige lysshow. »Vi var meget overraskede over at se den store effekt, som bølgerne havde på nordlyset«, siger Todd Pedersen, der er en del af forskerholdet bag forsøgene fra Air Force Research Laboratory på Hanscom Air Force Base i Massachusetts. Synlig for det blotte øje Forskerne havde forventet, at det ville være nødvendigt at ty til statistisk materiale for at se nogen som helst effekt fra radiobølgerne. Men effekten viste sig i stedet at være synlig for det blotte øje. »Vores umiddelbare reaktion var at tjekke vores udstyr for fejl«, forklarer Todd Pedersen. Forskerne brugte en 960-kilowatts radiosender. Senderen er dobbelt så kraftfuld som BBC's største radiomast i Storbritannien. De pletter, som radiobølgerne lavede, formede sig i en sfære af ioner - et lag af ladede partikler, som begynder omkring 50 kilometer over Jordens overflade, og som reflekterer radiobølger rundt om Jorden. Ionsfæren er fyldt med elektroner, der stammer fra Solen. De fleste af dem bøjer sig omkring Jordens magnetfelt. Men nogle af dem befinder sig langs magnetlinjer og ind i den øvre atmosfære omkring polerne. Kan ikke forklare øget hastighed Variationer i elektriske felter ved polaratmosfæren øger hastigheden hos elektronerne, som kolliderer med molekyler af ilt og kvælstof i luften, og det får dem til at skinne og forme polarlyset. Forskerne ved i dag ikke, hvad denne øgede hastighed skyldes, forklarer Pat Newell, som studerer polarlys ved Johns Hopkins University i Laurel, Maryland. Nogle mener, at et stabilt elektrisk felt er ansvarligt, på samme måde som hvis forskellige atmosfæriske lag var to poler i et batteri. Elektron-vask Andre mener, at bølger i ionsfærens elektroniske felt så at sige vasker elektronerne frem og tilbage og øger deres energi, hver eneste gang de skifter retning. Todd Pedersen og hans kollegers opdagelser støtter den sidste ide. Radiobølgerne får nemlig elektronerne til at bølge frem og tilbage som en båd på havet, og det viser, at disse bølger er nok til at producere polarlyset, mener forskerne. Reference: Nature