Du er, hvad du spiser. Mantraet om, at det ikke er ligegyldigt hvad du propper i munden og maven er efterhånden sunket ind hos de fleste, uanset om de så retter sig efter det eller ej. Skal man yde noget specielt, er det også almindeligt kendt, at kosten spiller en afgørende rolle. Maratonløbere skal have masser af kulhydrater, cykelryttere spise pasta und so weiter. Men hvad spiser man for at blive klog? Hjernegymnaster skal holde sig fra sukker Måske skal man starte den anden vej rundt. Hvad skal man holde sig fra? Det korte svar er sukker. Hjernen er nemlig lidt af en sukkergris. Dens næringsstof er druesukker, som leveren sørger for, at der er en jævn forsyning af i blodet. Som et altædende dyr kan vi omdanne stort set alle fødevarer til druesukker, men er der en ingrediens i det moderne menneskes kostplan, kroppen ikke er voldsomt god til at håndtere og som kan forstyrre hjernen, er det pudsigt nok sukker. 'Uhåndterligt for kroppen' »Hungersnød har været en fast følgesvend for mennesket i hele dets historie bortset fra de sidste par hundrede år. Det har gjort os vældig gode til at udnytte kosten, men da sukker i ren form ikke fandtes i vores kost tidligere, er kroppen ikke blevet udviklet til at håndtere det«, siger hjerneforskeren, professor, dr.med. fra Aarhus Universitet Albert Gjedde. »Problemet med at indtage sukker i ren form er, at det får blodsukkerindholdet i blodet til at stige meget hurtigt. Det får bugspytkirtlen til at sprøjte en masse insulin ud i kroppen, så al dette sukker kan optages og oplagres i fedt- og muskelcellerne. Og det får så igen blodsukkeret til at falde meget kraftigt. Og disse store udsving i sukkerkoncentrationen i blodet er ikke godt for koncentrationen. Det forvirrer hjernen og får os til at føle os sultne alt for hurtigt. Så spiser man en basse med godt med syltetøj, og så starter hele møllen forfra«. Sukker, slik og snask i store mængder skal man altså holde sig fra, hvis man gerne vil holde hjernen klar. Men er der mere specifikke råd at give den kostbevidste vidensarbejder? Det tvivler Albert Gjedde på, men det britiske magasin New Scientist har i en nylig artikel alligevel vovet pelsen og kommet med et bud på en dagsmenu. Husk morgenmad Og for at starte med begyndelsen havde din mor ret. Morgenmad er en god start på dagen. De, der går hjemmefra på en kop kaffe og en smøg, har taget første skridt i retning at spænde ben for dagens intellektuelle dont. En sand hærskare af studier viser, at det reducerer folks intellektuelle præstationer markant at springe morgenmaden over. Sukker gafler hukommelsen Fair nok, men hvad skal man så indtage ved morgenbordet. Igen er en ting sikker: Ganske som i løbet af resten af dagen skal man holde sig fra sukkeret. Ifølge New Scientist viser en undersøgelse foretaget i 2003, at børn, der starter dagen med slik og sodavand, ryger ned på en gennemsnitlig 70-årigs mentale evner, når det gælder erkendelsesevner og hukommelse. To områder, hvor unge ellers typisk står væsentligt stærkere end ældre. Bønner på toast Guldkorn og Kindersnitter er altså ude, men hvad skal man så fylde i vommen? Bønner på toast lyder svaret ifølge en undersøgelse, Barbara Stewart fra University of Ulster har foretaget. Børn, der startede dagen med toast, klarede sig bedre end andre i en række forholdsvis lette IQ-tests. De, der spiste bønner, toppede i de lidt sværere test. Bønner indeholder masser af fibre, og ifølge New Scientist har flere undersøgelser vist at der er en sammenhæng mellem en fiberrig kost og gode erkendelsesevner. Ved man ikke, hvad dagen bringer af intellektuelle udfordringer, kan man derfor med fordel starte dagen med en gang bønner på toast. Så er man beredt til lidt af hvert. Omelet med salat Men det er selvsagt ikke gjort med morgenmaden. Det gælder om at spise regelmæssigt, og derfor er også frokosten afgørende. Og her er et godt bud omelet med salat. Æg indeholder en masse cholin, som kroppen bruger til at danne neurotransmitteren acetylcholin. Og den er vigtigt at have nok af. Lave koncentrationer af acetylcholin er et af kendetegnene for Alzheimers, og fungerer acetylcholin-receptorerne i hjernen ikke ordentligt, viser undersøgelser fra Boston University, at hukommelsen svækkes. Så æg er godt. Og salaten sikrer for sit vedkommende kroppen en dosis antioxidanter. En undersøgelse foretaget af Dwight Tapp fra University of California at Irvine har påvist, at en antioxidantrig kost kan virke fremmende på ældre hundes mentale evner. Snup en yogurt Og hvad der er godt for Fido, kunne man meget vel forestille sig, også er godt for hans ejer. Er man stadig sulten efter æg og salat kan frokosten passende rundes af med en yoghurt. Det indeholder tyrosin, som er en ingrediens i produktionen af en række neurotransmittere, herunder dopamin. Og studier fra det amerikanske militær peger i retning af, at kroppen let kommer til at mangle tyrosin hvis den udsættes for stress, og at øgede mængder tyrosin fremmer hukommelsen og klarheden. Fisk til aftensmad I løbet af eftermiddagen er det godt med lidt frugt - ikke slik - for at holde druesukkerforsyningen ved lige, og så gælder det middagen. Her er et rigtigt godt bud fisk. Hjernen består af 60 procent fedt, og det er ikke ligegyldigt, hvor det kommer fra. Og her bliver det ikke meget bedre end fiskeolie. Meget tyder på at det modvirker demens, og ifølge den danske hjerneforsker Morten Kringelbach fra University of Oxford tyder engelske forsøg ledet af Professor John Stein på, at fiskeolie kan forbedre ordblindes læseevner. Så mangler man bare desserten, som her i sommermånederne passende kan bestå af en gang jordbær og blåbær. Ikke bare smager det herligt. Undersøgelser viser ifølge New Scientist også, at rotter, der sættes på en jordbær/blåbær-kost, forbedrer deres koordination, koncentration og korttidshukommelse. Hjernen finder klog mad I virkeligheden er det slet ikke så overraskende, at mad og intelligens hænger sammen. Det mener i al fald Morten Kringelbach, der ligefrem tror, det kan være, vi kan takke madglæden for hele vores civilisation. »Noget tyder på, at når vi i dag kan læse og skrive og huske - med andre ord har kunnet skabe og opretholde en avanceret civilisation - har den del af hjernen, der tidligere var beskæftiget med at lede efter mad, huske, hvor det var godt at jage, hvor der var bær at finde og så videre, en stor del af æren. Det viser sig nemlig at aktivitet i den samme del af hjernen, nærmere bestemt det dorsolaterale præfrontale cortex, der i hjerneskanninger er blevet forbundet med høj intelligens, også benyttes, når vi smager på mad. Og så er det jo nærliggende at forestille sig, at vi i takt med at behovet for at bruge tid og mental energi på at kæmpe for den daglige kost er dalet, har fået frigjort hjernekapacitet til at tænke over andre ting og dermed på sigt udvikle en civilisation« Uden mad og drikke gik den med andre ord ikke. Heller ikke når det gælder åndens rige.