En liter havvand indeholder omkring en milliard bakterier. Det ved professor Lone Gram og hendes forskerstab alt om, fordi de har indsamlet havvandsprøver hele vejen rundt om jorden med Galathea 3. De har opdaget flere nye bakteriearter (A), hvoraf to af dem i dag er navngivet efter ekspeditionen: Photobacterium galatheae og Vibrio galatheae. Forskerne har opdaget, at mange havbakterier producerer antibiotika. Det vækker håb om, at man fra havet kan finde nye stoffer, som kan tage kampen op mod de multiresistente bakterier, der truer folkesundheden.
Biolog Martin Årseth-Hansen var tæt på at betale den højeste pris, når man går i Darwins fodspor på Galapagos. Ved fyraften sprang han i vandet iført snorkel og svømmefødder. Først troede han, at det var en båd, der var sejlet ind i ham, indtil han fik øjenkontakt med en tyrehaj (B), der havde bidt sig fast i hans arm og trak ham ned under vandet.
Hajen spyttede heldigvis armen ud efter få sekunder. Senerne stak ud af armen som hvide elastikker, og musklen var som en skåret bøf. Mødet med tyrehajen kostede biologen fire operationer og gav ham en skræk for livet.
Et hold forskere med Line A. Kyhn og Jakob Tougaard i spidsen fik øje på en flok af cirka 20 timeglasdelfiner (C), som man ved meget lidt om, udover at de bærer den karakteristiske hvide aftegning på siden, der har form som et timeglas. Forskerne stak hydrofoner ned under havoverfladen og optog delfinernes høje kliklyde, som de bruger til at kommunikere med. Optagelsen afslørede, at timeglasdelfiner med deres lange ultralydssignaler lyder som marsvin og ikke som de fleste andre delfinarter. Det kan være en måde til at beskytte sig mod timeglasdelfinernes værste fjende, spækhuggeren, som ikke kan høre de højeste ultralydstoner.
