0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Planeten Proxima b kredser om sin stjerne, Proxima Centauri, i en afstand, der betyder, at dens overfladetemperatur gør det muligt, at her kunne være flydende vand - forudsætningen for liv. Illustration: ESO/SWNS

Årets 10 største videnskabelige opdagelser

Hvert år ved juletid kommer et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter, Science, med sit bud på årets 10 største videnskabelige opdagelser. 1 af de 10 bedrifter bliver udnævnt som ’årets gennembrud’, mens de 9 andre må tage til takke med en delt andenplads. I år var det afslutningen på 100 års jagt, der blev hyldet som det største: afsløringen af Einsteins tyngdebølger.

FOR ABONNENTER

For 100 år siden forudsagde Albert Einstein med sin generelle relativitetsteori eksistensen af tyngdebølger, der er svingninger i rum og tid, og som populært sagt kan krølle

universet. Svingninger, der opstår, når store masser accelereres hurtigt. Som for eksempel når to neutronstjerner eller to sorte huller kolliderer.

Historien fortæller, at Einstein i begyndelsen var usikker og længe rumlede med tanken. Men efter cirka 15 års tænkepause blev han lidt mere klar i mælet: Tyngdebølgerne måtte eksistere, men de ville nok være så små, at man ikke kunne måle dem. Derfor udtalte Einstein, at vi formentlig aldrig ville finde dem.

Det fik den geniale fysiker så ikke ret i.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce