0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Menneskets evolutionshistorie skal skrives om

Den primitive menneskeart Homo naledi, der blev opdaget i en sydafrikansk hule tilbage i 2013, er ikke så gammel som den syner. Det viser en ny datering, som blev offentliggjort i denne uge. Det abelignende menneske levede tværtimod på den tid, hvor vores egen art Homo sapiens så småt begyndte at se dagens lys i Afrika. Afsløringen af Homo naledis unge alder ryster det simple billede af menneskets udviklingshistorie, hvor primitive træk ikke nødvendigvis er ensbetydende med en meget fjern fortid. Så her er en opdateret udgave af menneskehedens familiealbum.

FOR ABONNENTER

Lucy er menneskeaben, der rejste sig op på to ben og rystede vores stamtræ. Hun har i mere end 40 år været det mest berømte fossil fra menneskets udviklingshistorie. Tilhører arten Australopithecus afarensis. Skelettet blev fundet af den amerikanske palæoantropolog Donald Johanson. Holdet fejrede fundet med at spille Beatles-sangen ’Lucy in the Sky with Diamonds’ hele natten, og derfor fik det berømte fossil kælenavnet ’Lucy’. Hun er en afgørende brik i puslespillet af menneskets historie.

Redskabsmennesket er et af de tidligste medlemmer af slægten Homo. Den havde en lidt større hjernekasse end menneskeaberne, men bevarede et abelignende udseende med lange arme og en fremstående underkæbe. Arten fik sit kaldenavn tilbage i 1964, fordi man troede, at denne art var det første dyr i evolutionshistorien, som mestrede at lave enkle stenredskaber. Det var det ikke.

Det oprejste menneske var muligvis den tidligste art af Homo-slægten, der lærte at kontrollere ilden. De var sandsynligvis også de første, der lærte at tilberede mad, som kan have hjulpet arten og dens efterkommere til at øge den ernæringsmæssige kvalitet af maden. Det har åbnet for evolution af større og mere energikrævende hjerner, som igen har fået en mere sofistikeret livsstil til at blomstre.

Neandertaleren er vores nærmeste uddøde slægtning og var meget klogere end sit rygte på trods af deres grove og kompakte karaktertræk. De lavede sofistikerede redskaber, kunne kontrollere ild, lavede primitive huse og dekorerede sig med symbolske pynteobjekter. Det var nok til at tiltrække opmærksomheden hos Homo sapiens, og derfor bærer de fleste af os på neandertal-DNA i vores arvemasse den dag i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce