Forestil dig, at du lige nu sidder i et rumskib, der kredser om stjernen Bellatrix i stjernebilledet Orien. Du har rettet dit kraftige teleskop mod Jorden.
Du har måske hjemve.
Du zoomer ind på havnen i Boston, Massachusetts. En gruppe kolonister forklædt som Mohawk-indianere går om bord på tre britiske skibe og kaster 342 kasser med te overbord.
Der er ikke tale om en genopførelse af det berømte Boston Tea Party i 1773, for Bellatrix er 244 lysår fra Jorden, hvilket betyder, at det tager lyset fra Jorden 244 år at nå frem til enden af dit teleskop.
Derfor observeres Jorden i det herrens år 1773. Året hvor kolonisterne protesterede mod englændernes skattetyranni ved at smide te i havet.
Det er ud fra samme koncept, at det nye James Webb Space Telescope skal svare på spørgsmål om universets oprindelse - for teleskopet er så kraftigt, at det (næsten) kan se til universets ende.
Teleskopet sendes i kredsløb 1,5 millioner kilometer fra jorden, hvorfra det sender billeder tilbage til Jorden.
Teleskopet, der ifølge planen skydes ud i rummet i oktober 2018, bliver Hubble-teleskopets kosmiske efterfølger og udvider rækkevidden med 300 millioner lysår.
Verdens største teleskop
Webb-teleskopet er ifølge Nasa designet til at se skabelsen af universets allerførste stjerner, og derfor er rækkevidden omkring 13,6 milliarder lysår. Universet regnes for at være 13,8 milliarder år gammelt, men lyset fra de første stjerner opstod først omkring 200-600 millioner år efter The Big Bang.
Derfor er det ikke muligt at observere tiden før de første stjerner.
En af dem, der glæder sig til det nye teleskop bliver operationelt, er Sune Toft, der er lektor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet i København. Han skal nemlig lede det nye grundforskningscenter Cosmic Dawn - et samarbejde mellem DTU Space og Niels Bohr Instituttet, der skal bruge Webb-teleskopet.
»Det er en meget dramatisk epoke, som vi glæder os til at se nærmere på«, siger Sune Toft.
Han forklarer, at det bliver muligt med det nye teleskop at kigge helt tilbage i universets historie, hvor de første stjerner blev antændt.
»Det er i virkeligheden en udforskningsrejse, hvor vi forsøger at svare på spørgsmålet om, hvor vi kommer fra. Ikke kun som mennesker, men som univers«.
Specielt designet til opgaven
Teleskopet, der skal svare på spørgsmålet om universets oprindelse, er specielt designet til netop den opgave. Blandt andet er spejlet meget større end Hubbles og mere lysfølsomt.
Samtidig kan Webb-teleskopet opfange infrarødt lys, forklarer Sune Toft:
»Når vi kigger på galakser, som er meget langt væk, bliver strålingen trukket ud på grund af universets udvidelse. Det vil sige, at bølgerne bliver længere og derfor observeres på Jorden som infrarødt lys«.
Sune Toft fortæller, at den tidlige kosmiske tidsalder kan inddeles i tre perioder.
Gigant-isbjerg er brækket af AntarktisFørst tiden efter The Big Bang.
Universet er meget varmt og består af strålingen fra The Big Bang og elementære partikler. Ethvert forsøg på at danne atomer ødelægges af den enorme varmestråling.
Men i løbet af de næste 300.000 år udvides universet og køles ned i processen. Det betyder, at partiklerne - protoner, neutroner, elektroner - begynder at danne simple atomer - brint og helium.
Kosmisk mørk alder
Dermed starter perioden, der kaldes Cosmic Dark Ages. Det er i løbet af den periode, at gassen bliver så tæt, at de første stjerner antændes, og det første lys opstår.
De eksploderer dog efter kort tid som supernovaer og spreder tungere grundstoffer i deres omgivelser. Teorien er, at det medfører en acceleration af stjernedannelsen, forklarer Sune Toft.
Dermed begynder den kosmiske solopgang - Cosmic Dawn-perioden.
Og det er netop den dramatiske tid, som kun strækker sig over et par 100 millioner år, James Webb-teleskopet skal zoome ind på.
»Det, vi søger, er en fundamental forståelse for, hvordan alt vi ser i universet blev til. Vi har kun teorier om, hvordan det skete, men med Webb-teleskopet bliver det muligt at se skabelsen af de første stjerner i realtid«, siger Sune Toft.
Feberen raser: Tæt på udsolgt til sjælden total solformørkelse i USADet med at rejse ud i verdensrummet og kigge tilbage på jorden for at genopleve historiske epoker, bliver nok ikke en realitet i nærmeste fremtid.
Det ville nemlig kræve, at man kan rejse hurtigere end lysets hastighed på omkring 300.000 kilometer i sekundet.
fortsæt med at læse
