FILE - In this Tuesday, April 18, 2017, file photo, a conference worker passes a demo booth at Facebook's annual F8 developer conference, in San Jose, Calif. Technology companies are on track to reach all-time highs soon, and Facebook is one of the most valuable companies on the U.S. stock market today. (AP Photo/Noah Berger, File)
Foto: Noah Berger/AP

FILE - In this Tuesday, April 18, 2017, file photo, a conference worker passes a demo booth at Facebook's annual F8 developer conference, in San Jose, Calif. Technology companies are on track to reach all-time highs soon, and Facebook is one of the most valuable companies on the U.S. stock market today. (AP Photo/Noah Berger, File)

Viden og tech

Jo, dine likes viser, hvad du stemmer på

Kendskab til få af dine politiske Facebook-likes giver høj sandsynlighed for at gætte, hvad du stemmer næste gang. Danske forskere har udviklet en teknologi, giver meningsmålinger kamp til stregen, og som kan vise magtforskydninger og vælgervandringer, mens de sker.

Viden og tech

En algoritme bygget af danske forskere kan med 44 procents sikkerhed gætte, hvilket parti du ville stemme på, hvis der var valg i morgen. Den skal bare have svar på ét spørgsmål om dig - hvilket opslag fra en politiker eller et parti har du senest trykket 'synes godt om' til?

Får den lov at se minimum syv af dine seneste politiske likes, stiger succesraten til 71 procent.

Sådan lyder konklusionen fra et hold danske forskere fra Københavns Universitet, det digitale analysebureau Analyse & Tal og rådgivningsvirksomheden Nextwork, der rådgiver kunder om politiske strategier på digitale medier.

Forskerne har sammen med rådgivningsvirksomheden netop udgivet en forskningsartikel om Facebook-likes og vælgeradfærd i det anerkendte internationale tidsskrift Public Library of Science (Plos One).

Bruger man traditionelle forudsigelsesmetoder, hvor man stiller folk en række spørgsmål om blandt andet deres uddannelsesniveau, indkomstniveau, bopælskommune og beder dem tage stilling til en række politiske spørgsmål, når man typisk en succesrate på omkring 36 til 40 procent - altså lavere end med Facebook-metoden.

»Hovedkonklusionen er, at det er meget, meget lidt, vi liker tilfældigt. Derfor kan vi ramme folks politiske overbevisning så utroligt præcist«, siger Tobias Bornakke, analytiker hos Analyse & Tal, der specialiserer sig i at gennemføre analyser baseret på digitale data. Forskningsprojektet er en del af hans ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet om brugen af digitale data til at studere sociale fænomener.

I modsætning til klassiske meningsmålinger kan den nye metode også spore vælgernes skiftende interesse på tværs af forskellige partier, og hvilke politiske emner, der for eksempel vækker DF-vælgernes interesse for at stemme på socialdemokratiske folketingskandidater.

S-vælgere splittede om Amager Fælled

Sammen med fire andre forskere har Tobias Bornakke og Thomas Albrechtsen, der er direktør i rådgivningsvirksomheden Nextwork, som rådgiver kunder om politiske strategier på digitale medier, fulgt 1216 danske Facebook-brugere gennem en to-årig periode. Brugerne har frivilligt har givet adgang til deres Facebook-data. Samtidig har de høstet data fra alle politiske Facebook-sider i Danmark.

Når en af de 1216 brugere trykker 'synes godt om' til en politikers opslag, bliver det registreret. Viser brugerens løbende uddeling af likes en overvægt til Venstre-opslag, bliver vedkommende mærket som Venstre-vælger. Efter at have fulgt brugernes like-adfærd har forskerholdet spurgt dem, hvad de ville stemme på, hvis der var valg i morgen. Her gætter forskernes algoritme altså rigtigt i flere end to tredjedele af tilfældene, hvis der er registreret minimum syv likes.

Det lyder banalt, at du med høj sandsynlighed er Venstre-vælger, hvis du liker mange Venstre-opslag, erkender Tobias Bornakke og Thomas Albrechtsen. Men beviset for den stærke sammenhæng mellem de to ting giver helt nye muligheder, når man benytter sig af den store mængde offentlige data om Facebooks brugere.

Kan følge 2 millioner danske Facebook-brugere

Via Facebooks såkaldte API (application programming interface) kan forskerne få udleveret anonymiseret data på alle danskere, der har liket et opslag fra en dansk politiker eller et dansk parti. Det har flere end 2 millioner danskere gjort. Når strømmene af likes fra de mange Facebook-brugere med god sandsynlighed er udtryk for deres reelle stemmeintention, kan forskerne løbende overvåge magtforskydninger i det politiske Danmark.

Og vælgerne er ikke 100 procent socialdemokrater, som de er i traditionelle meningsmålinger. Ved at se, hvordan deres likes fordeler sig på forskellige partier og politikere, bliver billedet af vælgergrupperne langt mere sammensat og nuanceret, man får et tydeligt billede af vælgergruppernes politiske overvejelser, lyder det fra Tobias Bornakke og Thomas Albrechtsen.

»Den store diskussion om politik og sociale medier i dag er, at vi får et meget mere polariseret samfund. Enten er du med Liberal Alliance eller Enhedslisten. Men hvad er det for nogle mennesker, som ikke bare lytter til, hvad Liberal Alliance siger, men som lytter til forskellige partier? Med denne metode kan vi se, hvordan folk interagerer med forskellige politiske budskaber på kryds og tværs, og det tegner faktisk et mere positivt billede af vores demokrati«, siger Thomas Albrechtsen.

»Vi kan følge med i, hvad der driver vælgergruppernes likes live. Styrken er, at man kan se, hvad der får folk til at flytte sig holdningsmæssigt og ikke bare gætte på det bagefter. Vi har en aktualitet og kan vise det lige nu«, siger Tobias Bornakke. Som eksempel nævner de sensommerens debat om Københavns overborgmester Frank Jensens planlagte placering af boliger på et område af Amager Fælled med mange truede dyre- og plantearter.

Herunder kan du se, hvilke vælgertyper, der har liket fire danske politikeres Facebook-opslag. Artiklen fortsætter under figurerne.

»De socialdemokratiske vælgere holdt sig meget ude af Amager Fælled-debatten. De er underrepræsenteret i interaktionerne. Det vidner om en splittelse. På den ene side kan de meget godt lide Frank Jensen, men på den anden side synes de også, at de der skrubtudser ude på Amager Fælled skal have det godt? Det er yderfløjene, der engangerer sig meget«, siger Thomas Albrechtsen og forklarer, at de mest aktivistiske Facebook-brugere i debatten om Amager Fælled kom fra den rødgrønne fløj bestående af Enhedslistens og Alternativets vælgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forudså højrenational fremgang

De danske forskeres studie dokumenterer en høj forudsigelighedsgrad i et mere komplekst politisk system med de ni partier, der aktuelt sidder i Folketinget. Men de har også set på chancerne for at forudsige danskernes valg mellem to muligheder: rød blok og blå blok.

»Den kan vi ramme med næsten 99 procents sikkerhed, hvis vi har syv likes«, siger Tobias Bornakke fra Analyse & Tal.

Alligevel skal man ikke afskrive de konventionelle meningsmålinger fuldstændig på baggrund af studiet, vurderer de to forskere.

Den vurdering deler Frederik Hjorth, der er post.doc. ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab, og forsker i vælgeradfærd og holdningsdannelse. Han kalder studiet »meget omhyggeligt og metodisk sofistikeret«, lyder det fra Frederik Hjorth. Han påpeger dog, at det er »svært at vurdere teknologiens potentiale på baggrund af dette studie alene«.

»Studiets deltagere er ikke en repræsentativ stikprøve af danske vælgere, som forfatterne også selv pointerer. Metoden kan ikke desto mindre godt potentielt være konkurrencedygtig med traditionelle meningsmålinger. Men det kan vi først rigtig evaluere, når vi ser den afprøvet på et egentligt valgresultat«, siger Frederik Hjorth.

Lægger op til politisk like-jagt

Nogenlunde samme vurdering lyder fra Mads Vestergaard, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitets Center for Boblestudier.

»Det her resultat er sindssygt interessant. Og hvis det holder, hvad det lover, er det ret massivt, at man kan konkurrere så hårdt på præcision i forhold til de traditionelle meningsmålinger«, siger han og nævner de store fejlmarginer, der viste sig ved blandt andet valget af Donald Trump til amerikansk præsident og Brexit-afstemningen i 2016.

»Der ramte meningsmålingerne og forudsigelserne pænt ved siden af, og mange folk blev overraskede. Forskningsresultatet er rigtig interessant på et tidspunkt, hvor de traditionelle meningsmålinger og metoder er kommet i krise«, siger Mads Vestergaard.

Ville I kunne have forudset den store fremgang til Dansk Folkeparti, som meningsmålingerne missede ved folketingsvalget i 2015?

»Vores metode ville være kommet tættere på«, siger Thomas Albrechtsen, der forklarer med udgangspunkt i det netop overståede tyske valg, hvor CDU-kansler Angela Merkel tabte terræn, og det højrenationalistiske Alternative Für Deutschland (AFD) vandt mere terræn end forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tyskland er bestemt ikke er det land, hvor vi har de bedste data. Men der er ingen tvivl om, at vi ramte ret godt plet i forhold til AFD’s resultat. Vores data om tyskernes Facebook-aktivitet fra valgdagen sidste søndag viser tilmed, at opbakningen til AFD faldt en anelse til sidst, mens opbakningen til CDU steg en anelse. Det tyder også på, at Merkel var tæt på at få et værre valg, end hun endte med«.

På trods af, at man vil kunne drage fordel af den potentielt mere præcise vurdering af danskernes stemmeafgivelse, ser Mads Vestergaard fra Center for Boblestudier dog også potentielle negative aspekter af Facebook-metoden.

»Hvis man hele tiden kan se, hvordan befolkningens stemmer ville falde ud i forhold til deres opførsel på de sociale medier, kan vi måske få en højere grad af dag-til-dag-politik. Hvis de traditionelle medier begynder at bruge det som udgangspunkt for den politiske debat, så kan det at jagte politiske likes på Facebook pludselig blive dén politiske nationalsport, der sætter dagsordenen for, hvad der debatteres og sker politisk«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce