0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
AFP
Foto: AFP

En mistænkt heroinsmugler tilstod alt, da kinesisk politi tog et par ansigtsgenkendelsesbriller på. Også selv om de langtfra kan så meget, som politiet giver udtryk for.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få fat i snylterne: Kinesere kan anmelde gældsramte medborgere via mobiltelefonen

Kinesisk app udpeger personer med gæld og opfordrer brugere til at anmelde dem.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har du husket at betale licens? Er der en gammel biblioteksbog i reolen, du aldrig fik afleveret? Eller har du en udestående parkeringsbøde?

Så bør du prise dig lykkelig over, at du ikke er kinesisk statsborger, og at du ikke bor i Hebei-provinsen.

I sidste uge udgav myndighederne i Hebei-provinsen en app, der viser, om der er nogle personer inden for de nærmeste 500 meter, der står i gæld til staten. I appen er et GPS-kort med en blå radar ud fra, hvor du befinder dig. Er der en person med gæld i nærheden, lyser skærmen, og telefonen vibrerer. Det skriver den statsejede engelsksprogede kinesiske avis China Daily.

Ligner personen en, der kan betale gælden, opfordrer appen dig til at anmelde personen til myndighederne.

På dansk kan appen oversættes til ’Kort over snyltende skyldnere’. Den fungerer som en tilføjelse til det populære sociale medie WeChat, der er en kinesisk pendant til Facebook.

Appen viser, præcis hvor den forgældede person befinder sig. Det er dog uklart, hvor meget personlig information ud over den udestående gæld appen viser.

»Det er en del af vores indsats for fuldbyrde vores afgørelser og skabe et socialt troværdigt samfund«, siger en talsmand for myndighederne til China Daily.

Udvikling af overvågningssamfund

Gennem tiden har kinesiske borgere generelt været mindre gældsatte, end vi er i de fleste vestlige lande. Det skyldes blandt andet, at det i mange år var nærmest umuligt at tage et lån i banken, og fordi det i Kina er favorabelt at være sparsommelig frem for at leve over evne.

Men det begynder så småt at ændre sig. Ifølge en rapport fra det tyske forsikringsselskab Allianz udgivet i september 2018 er Kina det land i verden, hvor den private gæld er steget hurtigst de seneste fem år.

Appen er en videreudvikling af det overvågningssamfund, som de seneste år er vokset frem i Kina.

Siden 2013 har dele af Kina gradvist indført et såkaldt socialkreditsystem, hvor borgerne løbende vurderes på og får point for deres sociale ansvarlighed. Millioner af overvågningskameraer, ansigtsgenkendelse og massiv dataindsamling bruges til at profilere og bedømme hver enkelt borger.

Ifølge Casper Wichmann, der er daglig leder af tænketanken ThinkChina, er det en naturlig udvikling af socialkreditsystemet, at det også omfatter borgernes gæld.

»Den her app er med til at få endnu bedre styr på, hvad folk laver. Teknologien gør, at grænserne for privatliv mindskes, og det bliver sværere og svære at skjule sig. Og det er meget på linje med, hvad man ellers ser teknologien og big data blive brugt til i det kinesiske samfund«, siger Casper Wichmann.

I socialkreditsystemet ser staten alt, hvad du laver, og dømmer dig derefter. Køber du grøntsager i supermarkedet, får du pluspoint på kontoen, men sniger en flaske sprut sig ned i indkøbskurven, får du minuspoint. Går du over for rødt, giver det minus, og så videre.

Har du for mange minuspoint på kontoen, får det konsekvenser. Du bliver ikke dømt eller retsforfulgt, men du kan f.eks ikke købe tog- eller flybilletter eller få et nyt pas.

Er du derimod en mønsterborger, der følger reglerne, donerer blod og udfører frivilligt arbejde, bliver du belønnet med forskellige tilbud, f.eks. billigere hotelværelser. Af den grund vurderer Casper Wichmann, at der er stor sandsynlighed for, at borgerne tager appen til sig og anmelder skyldnere i nærheden.

»Jeg kan godt forestille mig, at borgerne vil bruge appen, hvis man laver et incitamentsystem. F.eks. kan man sagtens forestille sig, at det bliver knyttet op på socialkreditsystemet på en sådan måde, så du selv får en bedre score ved at stikke andre«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden