Margrethe Vestager er blevet berømt over hele verden for sin kamp mod techgiganternes misbrug af deres dominerende position med udskrivning af den ene rekordbøde efter den anden. Beundret i mange lejre, frygtet og hadet i techindustrien og indtil for nylig også i den amerikanske regering – som dog nu er slået ind på hendes kurs og har anlagt sag mod Google, der på lange stræk er klippet og kopieret fra en af Vestagers sager.
Vestager har slået mange rekorder i uddeling af bøder til techgiganterne. Men er de store nok til at være afskrækkende?, spørger EU’s revisionsret.



























