Der findes 100 A4-sider med navne på personer og grupper, du ikke må skrive på Facebook.
Formaster du dig alligevel til at skrive dem i dit newsfeed, kan de blive fjernet automatisk. Det har på den ene side den fordel, at hadefuldt indhold har sværere ved at finde vej til det sociale medie, der som bekendt har nok problemer at se til på den konto. Men det har også den åbenlyse ulempe, at det indskrænker ytringsfriheden på platformen. Også for medier. Det opdagede blandt andre mediet Al-Jazeera tilbage i 2019, hvor de bragte en artikel med en udtalelse fra et medlem af palæstinensiske Hamas-bevægelse. Pludselig forsvandt den. Hvad var årsagen? Kunne det være navnet på lederen – eller brugen af ordet Hamas?
Et andet eksempel, der igen og igen har ført til debat, er navnet Tommy Robinson. Han er en højreradikal, britisk politiker, og i 2019 blev det til en sand folkesport at skrive ’Tommy Robinson’ på Facebook for at se, om det nu var rigtigt, at man ikke måtte bruge navnet. Og den var god nok. Det var ikke muligt. Men hvilke andre ord der er forbudt, var fortsat uklart.
Indtil nu.
