Efter lange forhandlinger blev det for nylig muligt at præsentere streaming-tjenesten Spotify for de danske forbrugere.

Streaming er en teknik, hvor man afspiller musik direkte på internettet i stedet for at gemme det på sin computer som en blivende fil. YouTube er den mest kendte streaming-tjeneste.

Spotify er i flere lande en stor succes med millioner af brugere, men hidtil har det ikke været muligt at indgå en aftale med komponisterne og tekstforfatternes brancheorganisation, Koda, om betalingen.

Den nye aftale er kommet i hus, efter at Koda har skiftet ledelse, og markerer et grundlæggende skift i forståelsen af, hvilken forretningsmodel der skal indtjene penge til Koda’s medlemmer.

Musikindustriens hidtidige forretningsmodel med et fysisk produkt (lp/cd mv.) har været en succes uden sidestykke indtil for få år siden. Fra 1980 til 1992 blev der solgt ca. 10 millioner enheder om året, og med cd’ens introduktion i 1990’erne steg tallet til rekordhøje 20 millioner enheder i 2000.

LÆS OGSÅSpotify er kommet til Guds eget land

Efter de gyldne år, hvor folk hamstrede cd’er i hobetal for at erstatte deres forældede lp’er med cd’er, faldt tallet af solgte enheder igen til ca. 10 millioner om året frem til 2007.

I samme periode er det lykkedes musikindustrien at holde prisen på cd’en oppe på trods af en voldsom afgiftslettelse og med lavere produktions-, distributions- og lageromkostninger. Alt i alt gyldne økonomiske tider for musikindustrien.

Sideløbende lykkedes det at få statsstøtte i form af en udvidelse af længden af copyrightens løbetid og dermed pladeselskabernes monopol på musikken.

Det kan være svært at se grunden til, at musikindustrien over en bred kam nu skifter strategi og laver aftaler om streaming-tjenester. De få erfaringer med streaming-tjenester siger, at de er gift for cd-salget. Siden introduktionen af TDC-play i april 2008 er salget af fysiske enheder styrtdykket med godt 30 procent fra 9,1 millioner enheder i (2007) til 6,3 millioner i 2010.

Det stabile niveau på ca. 10 millioner årlige enheder er brudt sammen med introduktionen af streaming-tjenester, og det er svært at se, hvordan cd’en skal gøre comeback, når antallet og variationen af streaming-tjenester øges.

For at finde en forklaring på streaming-tjenesternes indtog er det nødvendigt at kigge på tiden fra musikbranchens glade dage i 2000 og frem til i dag. På toppen af de glade dage nægtede såvel pladeselskabernes organisation IFPI som Koda at acceptere, at der var tale om kunstigt høje salgstal drevet frem af pladespillerens død og det nye cd-medie.

Man planlagde ud fra det nye høje niveau for cd-salg, og panikken indtraf først, da salgstallene dykkede i 2001. De faldende salgstal blev udelukkende set som udtryk for kriminel aktivitet blandt forbrugerne i form af ulovlig kopiering, og dermed var vejen banet for en uhellig alliance mellem Koda og IFPI i den såkaldte Antipiratgruppe.

Det lykkedes aldrig Antipiratgruppen at stoppe den ulovlige kopiering, og efter nederlag i flere principielle retssager stod det klart, at selv brug af terrorlovgivningen ikke ville kunne stoppe ’pirateriet’.

Den vigtigste konklusion efter 10 års virkningsløst ’antipiratarbejde’ er nu at omfavne de nye teknologier.

Streaming-tjenesten som forretningsmodel handler grundlæggende om, at tjenesten køber noget musik af rettighedshaverne og sælger det videre til forbrugeren i form af en eller flere aflytninger. Forbrugeren betaler per aflytning, via et abonnement eller ved at se/lytte til reklamer.

De tidligere allierede Koda og IFPI skal nu forhandle om at fordele den pris, som streaming-tjenesten er i stand til at betale for musikken. Her er flere pladeselskaber lysår foran de skabende kunstnere ved allerede at have købt sig ind i Spotify.

Sideløbende er der forhandlet aftaler på plads om indtægterne for at stille materiale til rådighed for tjenesterne, og i sidste ende har Koda været presset fra alle sider til at acceptere en aftale.

LÆS OGSÅMusikbranchen kan ikke længere måle popularitet

Aftalen med Spotify er en konsekvens af, at Koda aldrig udnyttede muligheden for at skabe en ny forretningsmodel, hvor skabende kunstnere og forbrugere kunne komme i direkte kontakt med hinanden.

Nu fastholder streaming-tjenesterne strukturen, hvor pladeselskaberne står for produktion, distribution og markedsføring af de skabende kunstnere, og Koda har fået en lektion i klassekamp for den kreative klasse.

Med aftalen ligger det fast, at streaming-tjenester er musikkens umiddelbare fremtid – alene fordi pladeselskaberne har besluttet det. Det er ærgerligt, fordi det ikke er den bedste løsning for hverken forbrugere eller skabende kunstnere.

De skabende kunstnere i Koda kan yderligere forvente, at pladeselskaberne i fremtiden vil lægge billet ind på såvel rettighedspengene fra licensbetalte medier som indtægter fra koncerter og merchandise, og Koda vil formentlig have færre ressourcer til at udvikle teknologi til fordel for deres medlemmer.

Ironisk nok ser det ud til, at ’piraterne’ er Koda’s vigtigste allierede i fremtiden. Den ulovlige kopiering vil formentlig fortsætte også i fremtiden. Der er nemlig mange andre produkter at fildele end musik, og fildeling bliver også brugt til distribution af lovligt materiale.

Desuden kræver streaming, at man er online på en god internetforbindelse, hvilket ikke altid kan lade sig gøre. Det fortsatte pirateri kan fastholde behovet for nye løsninger for musikdistribution og dermed åbne et vindue for, at Koda og andre fagforeninger kan træde ind på den digitale scene.