Jeg befandt mig i en hospitalsseng sidste tirsdag, da en venlig overlæge kom og fortalte mig, at min gode ven og kollega Lars Hedegaard var forsøgt myrdet i sin gadedør.
Da det umiddelbare chok havde lagt sig, lå jeg i min morfindøs og trøstede mig med, at alle nu i det mindste stod sammen om at modstå presset på ytringsfriheden på trods af religiøse og politiske skel. Da morfintågen var lettet, og jeg fik lejlighed til at studere aviserne, kunne jeg konstatere, at jeg havde taget i hvert fald delvis fejl.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


