Jeg er lige droppet ud af mit studie. Sociologi. Det har jeg læst i snart tre år. Jeg ville formentlig være blevet bachelor til sommer. Jeg begyndte som fremdriftsfædrenes drømmestuderende, nu er jeg blot en drop-out.
Svaret på, hvorfor jeg har valgt at droppe ud, er enkelt: uddannelsesloftet og sekundært fremdriftsreformen. Hvis jeg kunne, havde jeg færdiggjort min bachelor. Der er ikke meget, jeg hellere vil.
Men på grund af uddannelsesloftet og fremdriftsreformen tør jeg ikke. Jeg er bange for at ende med en uddannelse, jeg ikke kan bruge til det, jeg gerne vil. En frygt, der har naget i lang tid, men som jeg nu endelig har taget konsekvensen af.
Analyse: Hov, Søren Pind. Hvor blev kvalitet i uddannelse af?Kort fortalt betyder uddannelsesloftet, at jeg ikke ville kunne tage en anden bachelor, ud over sociologi, hvis jeg havde færdiggjort den. Fremdriftsreformen betyder, at jeg ikke ville kunne tage en kandidat i meget andet end sociologi.
Grundlæggende betyder det, at jeg ville være låst fast til sociologi. Et fagområde, som jeg holder meget af, men som jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at arbejde inden for de næste 50 år.
Uddannelsesloftet låser unge mennesker som mig fast. Unge mennesker, der holder af at studere, elsker at tilegne sig viden og drømmer om mange gode år på arbejdsmarkedet. Uddannelsesloftet lægger et pres på studerende, der fremmer en konstant angst for, om man nu har valgt rigtigt. Har man ikke det, er man fanget i uddannelsessystemet, der efterhånden er mere firkantede end reglerne i et spil ludo.
Men sådan hænger vores samfund ikke sammen.
Vores arbejdsliv kan ikke sammenlignes med et spil. I løbet af ens arbejdsliv kan man hoppe frem og tilbage på brættet. Man er ikke afhængig af, om en terning viser seks øjne eller globus. Man er afhængig af sin egen indsats, og derfor skal vi give vores unge mennesker de bedste forudsætninger for et godt liv på arbejdsmarkedet.
For det virker grundlæggende paradoksalt, at mens vi har et arbejdsmarked, der kun bliver stadig mere fleksibelt, bliver fleksibiliteten i vores uddannelsessystem mindre og mindre.
Jeg er træt, tyndslidt, og jeg er ikke den enesteVi skal ikke have et uddannelsessystem, der lægger låg på drømme og presser studerende til at droppe ud. Vi skal ikke have et uddannelsessystem præget af frygt og angst blandt de studerende. Og vi skal absolut ikke have et uddannelsessystem med ubrugelige uddannelseslofter.
Da jeg i sommeren 2014 med min stadig varme 12-tals-studenterhue i baglommen begyndte på universitetet, var jeg en drømmestuderende for enhver tilhænger af fremdriftsreformen og uddannelsesloftet. Nu er jeg en universitets-drop-out.
fortsæt med at læse
