Annonce
Signatur 8. mar. 2011 KL. 00.01

Nu ryger mændene på møddingen

Ligestillingskampen vil fortsætte de næste 100 år. Men kampen vil skifte køn.

Tykhovedet. Danmark er et af de vestlige lande, hvor der er størst forskel på antallet af piger og drenge, der får en ungdomsuddannelse. - Foto: JAVIER GALEANO/AP

Tykhovedet. Danmark er et af de vestlige lande, hvor der er størst forskel på antallet af piger og drenge, der får en ungdomsuddannelse. - Foto: JAVIER GALEANO/AP

For hver ny side danske skoleelever bliver sat til at læse, bliver drengene dummere og dummere.

Uddannelsessamfundet er over os, og det er dårligt nyt for os drenge.

Mens kvinderne i dag kan markere international kampdag for 101. gang, vil det om 100 år være mændene, der får brug for en mærkedag.

SKRIVSkal mændene med i kønskampen?

Mænd vil komme til at brøle efter ligestilling. Af alle de farer, mænd gennem århundreder har udsat sig selv for, bliver det uddannelse, der knækker dem. De står oprejst endnu, men nedtællingen er begyndt, og når vi ser på de drenge, der endnu ikke er blevet mænd, bliver det tydeligt for enhver:

Drenge læser dårligere end pigerne, får dårligere karakterer, færre får en uddannelse, ja selv på de videregående uddannelser halter de efter pigerne. Og får drengene ingen eller kun en ringe uddannelse i det uddannelsessamfund, som skriger på viden og kompetencer, kan de glemme alt om magt, ære, penge og ja, kvinder.

Tilbage er kun en veltrænet biceps, en tunet knallert og masser af frustration.

På sigt har mænd ingen interesse i blot at 'lade udviklingen gå sin gang'.

Nu kan man selvfølgelig ikke lyve sig fra, at det i dag stadig er mændene, der sidder på magten i samfundet. Derfor er det stadig kvindernes kampdag – også i Danmark. Det er stadig mændene, der sidder på pengene, den politiske magt og bestyrelsesposterne – kort fortalt på den magt, der holder kvinderne væk fra magten.

Men selv om der en rum tid endnu vil lyde Tarzan-hyl fra magtens bastioner, vil stemmerne blive mere og mere hæse i takt med, at flere og flere bastioner falder i kvindehænder.

Mænd vil komme til at græde og græmme sig over, at de i ’deres tid’ ikke sagde ja til at indføre kvindekvoter. For tænk, hvilken forskel det ville gøre, hvis der var lige så mange mænd som kvinder i toppen af magthierarkiet...

LÆS OGSÅLykke Friis kaster mænd ind i ligestillingskampen

Men samfundsstrukturer dumper ikke ned fra himlen, de bliver skabt af mennesker, og gennem århundreder er de blevet skabt af mænd. Der er derfor også grund til, at mændene ’slår tilbage’ allerede nu og indser, at de tjener deres egne langsigtede interesser bedst, hvis de tager ligestilling alvorligt og handler aktivt.

På sigt har mænd ingen interesse i blot at ’lade udviklingen gå sin gang’ – sådan som blå feminister og borgerlige politikere typisk siger – når det gælder fordelingen af penge, politik og nøgleposter.

Det kan et par faktuelle tal fra den nuværende udvikling i uddannelsessystemet måske være med til at understrege for de mest tykhovedede af nutidens magtmænd:

•Børnehaven. Udskilningsløbet starter uhyggeligt tidligt. Drenge begynder generelt senere end piger i 0. klasse, fordi de af pædagoger og lærere bliver stemplet som ’umodne’. Og to ud af tre, der går børnehaveklassen om, er drenge.

•Folkeskolen. Drenge læser senere og dårligere end piger. I 9. klasse-elevernes afgangskarakterer ligger drengene næsten en hel karakter under pigerne i dansk. Og som Politiken kunne fortælle i sidste uge, udgør drengene hele 71,4 pct. af de elever, der går i specialklasser.

•Ungdomsuddannelserne. Danmark er et af de vestlige lande, hvor der ifølge OECD er størst forskel på antallet af piger og drenge, der får en ungdomsuddannelse. Hele 15 procentpoint skiller kønnene: Drengenes frafald er også betragtelig større end pigernes. Ser man på den mest boglige af ungdomsuddannelserne, gymnasiet, udgør drengene nu kun lidt over en tredjedel.

•Videregående uddannelser. Mens 53 pct. af pigerne tager en videregående uddannelse, gælder det kun 37 pct. af drengene. Og på de lange videregående uddannelser har kvinderne nu længe været i flertal blandt de studerende.

Ja, uddannelsessamfundet er over os, og jo før vi drenge indser det – og handler på det – des bedre vil vi være stillet i fremtiden. Man kan derfor se det som hjælp til selvhjælp, hvis vi mænd nu går forrest i kampen for ligestilling.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

25. maj. KL. 00.01 Et nummer for stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning