Det er tilfældigheder, der bestemmer, om unge asylansøgere bliver udvist fra Danmark.

Det siger flere eksperter, der mener, at de danske myndigheder bruger en mangelfund test, når de skal vurdere, hvor gammel en ansøger er.

Alderen er afgørende, fordi der er lempeligere regler for asylansøgere under 18 år.

LÆS ARTIKELAfghanske drenge og dansk bekvemmelighed

Udlændingeloven forhindrer, at unge uledsagede asylansøgere under 18 år sendes tilbage til deres oprindelsesland, hvis de kan ende i en ’reel nødsituation’.

De forbehold gælder ikke for voksne asylansøgere.

Derfor kan en forkert aldersvurdering betyde, at børn bliver sendt tilbage, selv om de burde være beskyttet af de danske regler.

Upræcis alderstest
Sidste år testede de danske myndigheder 120 unge mennesker, der havde oplyst, de var under 18 år.

71 af dem blev efter testen flyttet over i kategorien for ansøgere over 18 år.

Men alderstesten er for upræcis, mener en af de læger, der er med til at udføre den:

»Vi er så usikre i den store margen på aldersvurderingen, at jeg har svært ved at forestille mig, at en vurdering fra os kan stå alene«, siger professor Hans Petter Hougen fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Men det gør den.

LÆS OGSÅ Halvdelen af alle ansøgere får asyl

Udlændingeservice stoler på Retsmedicinsk Institut siger kontorchef i Asylkontoret i Udlændingeservice Line Theil Elikofer:

»Vi har fuld tillid til Retsmedicinsk Institut. Resultaterne leveres med et aldersspænd på typisk 2-3 år, som jo udtrykker, at der er indarbejdet en usikkerhed. Derfor lader vi altid enhver rimelig tvivl komme ansøgeren til gode og lægger den for ansøgeren mest gunstige, yngste alder til grund«, siger hun.

Røntgenbilleder og kropslig vurdering
Den frivillige alderstest består af røntgenbilleder af håndknogle og tandsæt samt en kropslig vurdering, der tilsammen danner grundlag for et skøn af asylansøgerens alder.

Storbritanniens tidligere børneombudsmand, professor Sir Albert Aynsley-Green, har forsket i aldersvurdering af unge flygtninge. Han kritiserer røntgenbilledet og vurderingen af håndknoglen for at være alt for usikker: Barnehånd?  Læger bruger røntgenfotos til at anslå flygtninges alder. Hadi Mousavis hånd, lavet til Politiken. Foto: Ultralyd- og Røntgenklinikken

»Metoden er udviklet af amerikanske læger i 1950’erne, hvor de tog røntgenbilleder af hvide amerikanske middelklassedrenge. Ud fra disse billeder udviklede lægerne et opslagsværk, mange læger bruger i dag. Men det er en fuldstændig upræcis metode, for du kan ikke sammenligne hvide amerikanske middelklassedrenges knogler fra 50’erne med afghanske drenges knogler i dag«, siger Albert Aynsley-Green til Politiken.

Professor Hans Petter Hougen fra Retsmedicinsk Institut bekræfter, at det er det samme leksikon, de danske specialister bruger til at aldersvurdere asylansøgere.

Test er afgørende
Børnekonsulent Inger Neufeld fra Red Barnet siger, at testen er afgørende:

»Fordi rettighederne er så forskellige afhængigt af, om man er voksen eller barn, er det enorm vigtigt at usikkerhedsmargen kommer asylbarnet til gode«.

Asylansøgeren Hadi Mousavi fra Afghanistan mener, at han var 17, da han kom til Danmark, men lægerne vurderede ham til at være mellem 19 og 23 år.

»Jeg tog det ikke så alvorligt, da de danske myndigheder første gang satte spørgsmålstegn ved min alder, for jeg ved jo, at jeg var 17, da jeg kom hertil, og jeg har også papirer i Afghanistan, der kan bevise det«, siger Hadi Mousavi.

I sidste uge fik han afslag på humanitær opholdstilladelse.