Det kan få store konsekvenser for landdistrikterne, hvis de mister deres folkeskoler.

Sådan lyder det samstemmige budskab fra borgmestrene i fem udkantskommuner og formanden for partiet Fælleslisten, efter at Folkeskolens rejsehold har anbefalet at lukke 500 af landets 1.500 folkeskoler - primært de små skoler med færre end tre spor på hver årgang.

LÆS OGSÅRejsehold vil lukke 500 skoler

»Det er helt hen i vejret. Hvis man lukker de mindre skoler i landdistrikter, mister lokalsamfundet sit samlingscenter med børnehave, fritidshjem, fritidsaktiviteter og sport«, siger Leif Hornshøj, formand for Fælleslisten, der stiller op til næste folketingsvalg og har forholdene i udkantsdanmark som mærkesag.

Borgmester: Lukning vil skræmme børnefamilier
En af de borgmestre, der mener, at skolelukninger vil skade kommunen er John Brædder (lokallisten Nyt Guldborgsund) fra Guldborgsund.

Kommunen er en af landets største rent geografisk, men har kun omkring 63.000 indbyggere.

»Næsten halvdelen af borgerne bor i landdistrikter, så vi er nødt til at promovere os på bosætning i de områder. Hvis vi lukker vores små skoler, får vi svært ved at tiltrække børnefamilier til de landdistrikter, fordi de vil have en skole i nærheden«, siger John Brædder.

Kun fire skoler tilbage
Hvis Norddjurs Kommune fulgte regeringens rejseholds anbefalinger om, at alle skoler optimalt skal have tre spor på hver årgang, ville der kun være fire skoler tilbage. I en kommune med cirka 38.000 indbyggere.

»Vi vil være nødt til at lægge de mindre skoler sammen, men vi har ikke de fysiske rammer, og der er ikke rum i anlægsbudgettet til at skabe dem«, siger borgmester Jan Petersen (S).

LÆS OGSÅRejsehold vil af med småskolerne

Desuden vil færre skoler betyde, at mange elever får en længere vej til skole, hvilket i sig selv er en udfordring i en kommune med dårlig offentlig transport.

Samme problem frygter de i Vesthimmerland Kommune:

»Hvis vi skal nedlægge en folkeskole, der ligger i et lokalsamfund med en by med 1.000 indbyggere, så får vi en kolossal udgift til transport af eleverne i skolebusser. Og så er vi lige vidt i forhold til besparelserne ved lukningen«, siger borgmester Knud Kristensen (K).

Forslag skal skabe større faglighed
Baggrunden for rejseholdets anbefaling er, at større skoler blandt andet skal sikre, at lærerne primært underviser i deres linjefag, og at der bliver taget bedre hånd om elever med indlæringsvanskeligheder.

Men det kan også lade sig gøre i mindre skoler, mener udkantspolitikerne:

»Der er ikke ført bevis for, at en folkeskole med tre spor på hver årgang er en bedre skole. For os gælder det blandt andet om at tiltrække et dygtigt lærerteam, og det kan vi også til mindre skoler«, siger Jan Petersen fra Norddjurs Kommune.

Kommuner nødt til at lukke skoler
Borgmestrene afviser imidlertid ikke kategorisk, at det kan blive nødvendigt at nedlægge enkelte skoler for at spare penge.

I en rundspørge foretaget af Ritzau blandt 42 kommuner, svarer 17 af dem, at de overvejer at lukke en eller flere folkeskoler.

LÆS OGSÅFlertallet af borgmestre vil fyre i skoler og børnehaver

Det har de allerede gjort i Morsø Kommune, men det har blot rejst nye problemer.

»Vi har stort set fået en friskole, hver gang vi har lukket en skole. Derfor har vi heller ikke fået skruet ned for udgifterne, for vi betaler 80 procent af friskolerne, og samtidig har friskolerne et endnu mindre elevgrundlag«, siger borgmester Lars Lauge (S).

Landspolitikere vil indtænke udkanten
Den seneste tid har der været stor debat om, at udkantsdanmark er dårligt stillet, hvilket har fået flere politikere til at love at indtænke randområderne i fremtidige love.

Men folkeskolens rejseholds anbefalinger går i den direkte modsatte retning, mener Fælleslisten.

»Det passer slet ikke sammen, hvis politikerne vil gennemføre de her tiltag, når de samtidig siger, at der skal være bedre forhold i udkantsdanmark. Vi vil selvfølgeligkæmpe hårdt imod skolelukningerne«, siger formand Leif Hornshøj.