Er det o.k., at prins Henrik bruger kongeskibet til at fragte sin dragebåd rundt til kapsejladser?

At danskerne finansierer husholdningen for både prins Joachims tidligere og nuværende kone? Og at dronningen har en stab af adjudanter, selv om Danmark ikke er i krig?

Muligvis. Men det skal være gennemskueligt, hvad der foregår. Og hvad det koster. Derfor skal Rigsrevisionen have adgang til de kongelige regnskabsbøger, og offentlighedsloven skal også gælde kongehuset, mener journalist Trine Villemann.

»Det er jo helt feudalt«
På mandag udgiver hun debatbogen ’Kongen og dronningen af Grønland’, hvor hun opfordrer Folketinget til at nedsætte en kommission, der skal kulegrave kongehusets økonomi og organisation.

»Offentlighedsloven gælder ikke kongehuset. Derfor kan man ikke finde ud af, hvad det eksempelvis kostede, da kronprinsesse Mary hyrede en spindoktor under sin private ferie i Australien. Det er jo helt feudalt. Men det er ikke muligt at trænge igennem den mur af modvilje, du møder, når du spørger til, hvad tingene koster«, siger Trine Villemann.

Heller ikke Rigsrevisionen har hjemmel til at gå ind og kigge de kongelige kvitteringer efter.

»Så man kan heller ikke se, hvor mange skattekroner der går til at vedligeholde familiens private franske vinslot – og om det er rimeligt. Men bortset fra SF og Enhedslisten er der ingen af de politiske partier, der tør pippe op«, siger Villemann.

Hvad får vi for pengene?
Befolkningen aner ifølge Ekstra Bladets tidligere hofreporter ikke, hvad kongehuset koster, og hvad vi får for pengene.

»Der er afsat 93 millioner kroner til kongehuset på finansloven i 2009. I virkeligheden koster kongehuset mindst 250 millioner kroner, men de fleste udgifter er tværet af på forsvarsbudgettet. Her ligger også de 30 millioner kroner, det kostede at have ’Dannebrog’ i vandet fra april til september i 2008. Selv om skibets hovedfunktion er at være fragtskib og hotel for prins Henrik og hans venner«.

»Fortidige levn«
Det fremgår dog ikke af den officielle sejlplan, Villemann fik udleveret fra Søværnets Operative Kommando.

»Nu har jeg ad anden vej skaffet en komplet sejlplan, som viser, at kongeskibet 40 ud af 152 dage sidste år blev brugt privat af prins Henrik. De oplysninger skal folk have adgang til, så de kan vurdere, om indsatsen er pengene værd«.

»Fortidige levn« som adjudanter bør kongehuset skille sig af med. »Dronningen har en stab af adjudanter, hvoraf en altid er på tjeneste. Det er et levn fra gammel tid, hvor monarken ofte var i krig, men hvad skal dronningen med en 24-timers hotline til hæren i dag?«.

Gratis arbejdskraft
Også hofdamerne, der betales med »rabatter i københavnske forretninger«, har Villemann fat i.

»I dag får hofdamerne ingen løn. De får deres udgifter betalt, og derudover kan de købe ind i en række forretninger i København med rabatter. Og det er jo et fuldstændig uigennemsigtigt system. Hvis dronningen skal have en hofdame eller en personlig assistent, så lad os dog lønne hende efter statens takster«.

Under arbejdet med bogen har hun forbudt sig selv at læse Billed-Bladet.

»For man bliver suget ind af den royale aura. Hvor er børnene yndige, og hvor er det fantastisk at komme til hofbal på slottet. Og så glemmer man at holde hovedet koldt. Det er derfor, ingen kan finde ud af at stille de rigtige spørgsmål, når Amalienborg ringer. Statsministeriet er jo bare blevet et ekspeditionskontor«.

Uholdbart med frivillighed
Kan man ikke gøre det frivilligt at betale til kongehuset, ligesom man selv bestemmer, om man vil betale kirkeskat?

»Nej. Kongehuset repræsenterer Danmark udadtil og samler danskerne indadtil. Det kan ikke lykkes, hvis halvdelen af befolkningen med deres pengepung har dømt institutionen ude. Det er heller ikke frivilligt i republikker, om man vil betale for at have en præsident«.

Ud over at politikerne skal skabe mere gennemsigtige rammer for kongehusets økonomi og struktur, skal de kongelige selv gøre sig fortjent til en plads i et fremtidigt kongehus, mener Trine Villemann.

En opsang til kronprinseparret
Hendes bog er ikke mindst en opsang til kronprinseparret, som hun kalder »grådige, arrogante og dovne«.

»Kronprinseparret har et livslangt mandat, som de indtil nu har brugt til at sejle, shoppe og tage på skiferie. Ifølge den kalender, Amalienborg offentliggør, havde kronprins Frederik 24 fridage og 6 arbejdsdage i april. En af de 6 dage var prinsesse Isabellas fødselsdag, som hoffet har opført som en arbejdsdag«.

Men så er der vel også noget forberedelsestid og nogle møder?

»Ja, og derfor har jeg også spurgt Amalienborg, om jeg ikke kan få en mere præcis opgørelse over, hvad de går og laver. Men det ønsker man ikke at hjælpe med«.

»Flyt til Grønland«
Og hvis ikke der er opgaver nok til kronprinseparret, mener Trine Villemann, at de lige så godt kunne få et rigtigt job.

De kunne eksempelvis rejse til Grønland og være konge og dronning, indtil den danske trone bliver ledig.

»Det er ikke en joke. De kan da flytte derop og arbejde for den forsømte del af rigsfællesskabet. Det ville være en slags moralsk rehab, som de begge har brug for«.