Ingredienserne er der: en redaktør, som er professor i sociologi, og nogle forskerspirer rundet af ph.d.-culturaen.

Alligevel går det samlet set galt for artikelsamlingen 'Skyggelandet', som på trods af det erklærede mål, at orientere læserne om bandekultur i en dansk sammenhæng, lader rockerbanderne Hells Angels og Bandidos henstå i mørke.

Et ungdoms- og ghettoproblem
Da disse grupperingers ledende medlemmer jo er over 50 år, betyder deres udeladelse, at bandeproblemet kommer til at fremstå som et ungdoms- og ghettoproblem.

Hertil kommer et andet redaktionelt fejlgreb, som antydes i bogens titel, 'Skyggelandet'. Artiklerne handler med andre ord om, som det hedder i indledningen, kulturer, der dyrkes i afskærmede miljøer.

LÆS OGSÅDer skal flere blå blink ind i ghettoerne

I bogens psykiaterkapitel går overlæge Henrik Day Poulsen denne planke ud, når han hævder, at banderne er organisationer »på linje med andre fanatiske grupper som eksempelvis terrororganisationer eller religiøse sekter«.

Var psykiateren dog bare blevet ved sin læst og havde givet læserne en forklaring på, hvordan eksempelvis HA-lederen Jørn Jønke Nielsen i 2008 kunne slippe fra en tvungen mental observation på Sikringsanstalten i Nykøbing med et autoritativt stykke papir, som erklærede, at han var ufarlig og ikke psykopat.

Ser bort fra den danske arv
Bogen lover læserne »en dybere forståelse«. Det forbliver et mysterium, hvordan denne hensigt skulle kunne løftes, når der ses bort fra hele den danske arv.

Sidste år kunne Hells Angels fejre 30-års fødselsdag i en periode, hvor organisationen ekspanderede med den unge støttegruppe AK81.

Såfremt sagen absolut skulle drejes ungdomskulturelt, kunne man jo have haft en artikel med om AK81 og de generationskonflikter, der nu er internt i Hells Angels.

Isolation er en myte
Den forestilling, at bandemedlemmerne lever et isoleret liv, er også en myte.

Kriminologen Peter Kruizes i øvrigt udmærkede indlæg, det eneste, som analyserer rockerkriminaliteten som (måske) organiseret kriminalitet, har ikke medtaget den seneste forskning med fra Justitsministeriet, hvor tal viser, at kun halvdelen af rockergruppernes medlemmer indgår i kriminelle forbindelser til andre medlemmer, og at der i øvrigt er tale om ret åbne netværk.

LÆS OGSÅ Ekspert om rockerdomme: Det ryster ikke Hells Angels

Ja, spørg naboer, kærester, bolleveninder og koner om det. Hertil ansete forretningsfolk: Nogle bandemedlemmer har mange relationer til ikke-bandemedlemmer, såvel familie- som 'forretningsmæssigt'.

Det er uhyrligt at se banderne fremstillet som isolerede religiøse sekter eller terrororganisationer, når virkeligheden er, at de fleste (som Al Capone i øvrigt) lever et ret så almindeligt liv ved siden af det kriminelle.

Også gode artikler
En mislykket redaktion udelukker heldigvis ikke gode artikler. Fængselspræsten Lissi Rasmussen skriver indsigtsfuldt om unge med ikke-vestlig baggrund i de københavnske fængsler. Men igen ikke ét ord om de hjemmedyrkede AK81'ere, som også fylder pænt i fængslerne.

Sociologen Annette Olsen skriver oplysende om de kriminelles økonomi i artiklen 'I guld og gæld til halsen', mens kollegaen Tea Torbenfeldt Bengtsson har ladet sig spærre inde på nogle sikrede sociale ungeinstitutioner, hvor fra hun beretter om disse institutioners oplæring af de unge i den barske gangsterkultur.

Henviser til sig selv
Bogens længste - og mindst banderelevante - afsnit er socialpsykologen Sven Mørchs 'forelæsning' om ungdomsliv med hele ni henvisninger til sig selv på litteraturlisten.

Mørch overgås dog af professor Dominique Bouchet, som refererer til sig selv ti gange. Heller ikke han ved noget/skriver om bander, så det er måske en lovmæssighed, der er på spil her: Jo mindre nogle forfattere ved om bogens emne, jo flere referencer har de til egne publikationer.

FACEBOOKBliv ven med Politiken