Selv om broderparten af alverdens film bygger på trykt litteratur, ikke mindst klassikere fra 'Odysseen' til Jack Kerouacs 'On the Road', foragtes de adaptationer sjældent på forhånd. Hvorimod bare tanken om litterære klassikere omplantet til det andet store fortællende billedmedie, tegneserien, ofte udløser et hånligt grin.

Men med de seneste tiårs udvikling af graphic novels er møderne mellem litteratur og tegnekunst blevet mindre skurrende, og det åbner store perspektiver.

Autoriseret af forfatteren
Tegneserieudgaven af Ray Bradburys science fiction-nyklassiker er et godt eksempel. Her gengiver den 46-årige amerikanske tegner Tim Hamilton historien om formyndersamfundet med forbud mod bøger og et 'brandkorps', der sætter ild til huse med bøger.

Bradbury selv nåede, inden sin død i sommer, at autorisere denne udgave og i bogens introduktion fortælle om de novelletilløb, der gik forud for romanen i 1953, filmatiseret af Truffaut i 1966 – et halvt århundrede før denne udgave på et dansk forlag med navn efter bogens titel.

LÆS OGSÅFremtidsfrygtens mester er død

Illustration:  Tim Hamilton Undervisningen i litteratur og billedanalyse må kunne mødes frugtbart om den grafiske version.

Hamilton, der bl.a. har tegnet til MAD Magazine og New York Times foruden en tegneserieversion af Stevensons 'Skatteøen', arbejder virkningsfuldt med drømmeagtige grænseforskydninger, rammesprængende 'syge' farveflader og skarpe slagskygger på et grundlag af fast rudekomposition og solid realisme i figur- og miljøtegning.

Det skaber den stærke spænding i hans version af historien om brandmanden Montags valg mellem netop kaos og kontrol, hans flugt og sluttelige møde med de flygtninge, der bevarer hver sit litterære hovedværk i hukommelsen.

Nyfortolkninger
Men er litteraturen nu så farlig som i Bradburys fortælling – og så bevaringsværdig?

Hvad med Babylons mytiske, 3.000 år gamle digt om Gilgamesh, når det præsenteres som underground-comic fra 1970'erne? 1001 Nat-eventyret om kvinden med de to kusser, tegnet og fortalt nærmest som (talentfuld!) lokumsgraffiti?

'The Graphic Canon, Vol 1.'

Ed.: Russ Kick. Ill. af Will Eisner, Robert Crumb, Peter Kuper m.fl.

Seven Stories Press (N.Y.), 504 sider s/h og farver, med introduktioner af redaktøren og læseforslag af Liz Byer.

280 kroner.

Eller verdens første roman, 'Historien om prins Genji' (af hofdamen Murasaki fra Japan omkring år 1000), præsenteret som erotiske tableauer med spor af både Hokusai og Beardsley?

Jo, kom bare ikke her og sig, verdenslitteraturen ikke viser nye sider frem ved at blive præsenteret i tegneserieform som i denne nye »grafiske kanon«. Eller rettere sagt: som tegneserie-uddrag, altså kun smagsprøver fra de store værker.

LÆS OGSÅFahrenheit-forfatter: »Michael Moore er en dum skiderik«

Det skal man ikke være ked af. Ligesom en del af min barndoms hefter med 'Illustrerede Klassikere' i fuld handlingsgengivelse er mødet med mange moderne manga- eller graphic novel-versioner af f.eks. Shakespeares værker i deres industrialiserede grafik og åndelige armod næsten værre end slet ikke at kende værket.

Smagsprøverne her i bind 1 af den amerikanske kanon rækker fra omkring år 1000 før vor tidsregning (bemeldte Gilgamesh, i Kevin Dixons muntre streg) til James Boswells frimodige dagbøger fra 1700-tallets London, i 1981 nok så kongenialt omsat til tegninger af Robert Crumb.

FOR  VOKSNE. Tegneren Tim Hamilton skaber visuel spænding mellem en solid realisme og mere drømmeagtige tiltag i tegneserieudgaven af ’Fahrenheit 451’. Illustration: Tim Hamilton
Solidt seriehåndværk
Også Peter Kuper – kendt fra MAD's 'Spy vs. Spy' – rammer plet med sin grafiske opsætning af Swifts vitriolsk samfundskritiske 'Beskedne Forslag' til løsning af overbefolkningen, nemlig at æde børnene.

Homer og Bibelen, fra Esthers bog til Åbenbaringen, mødes her med Tao, Konfutse, Mahabharata og den tibetanske dødebog såvel som inkaernes og mayaernes myter, mens den skandinaviske myte og saga kun er med pr. vikar, i Gareth Hinds svulstige tegninger af 'Beowulf'.

LÆS OGSÅRay Bradbury omsatte verdens koldkrigsfrygt til fremtidsfabler

Dante og Chaucer, Shakespeare og Voltaire fører via Cervantes (i Will Eisners solide seriehåndværk), Milton og Swift frem til Choderlos de Laclos' 'Farlige forbindelser' (i en lavkomisk ligegyldig streg).

To-tre bind mere kan ventes, hvor de litterære klassikere møder den grafiske fortællekunsts nyeste, ofte vrængende (selv)ironiske stilarter og dermed indfrier i hvert fald én af opgaverne for en kanon: Tidløs tradition dyppes i nutidigt nærvær og nybrud.