Annonce
Annonce
Annonce
Faglitteratur 21. apr. 2012 KL. 19.43

Litterær triumf om 1864 bliver til billedbog

De, der har 'Slagtebænk Dybbøl' på reolen, må have denne billedbog på sofabordet.

Anmeldelse 1864 i billeder

Politiken synes
Politiken synes
Info Gyldendal. 268 sider, 400 kroner.
Forfatter Tom Buk-Swienty
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tom Buk-Swienty har indlagt sig uvisnelig fortjeneste med sine bøger om 1864 – for nu at udtrykke det i et sprog, der står mål med emnet.

Med sans for kilder og talent for fortælling har han ændret nationens opfattelse af, hvad der fandt sted ved Dannevirke, på Dybbøl, på Als og ikke mindst i København det skæbnesvangre år.

Diskret har han listet fortjenstmedaljerne af en del uniformsjakker og diplomatfrakker.

En gang til med billeder
Nu har han så taget turen en gang til med billeder. Var Niels Kjeldsen en helt eller bare uheldig? Historien om en mytes tilblivelse har Swienty tidligere afdækket i ord.

Nu viser han, forrest og bagest i den ny bog, to malerier med hver sin udgave af dragon Kjeldsens vej til samlingen af folkeminder om krigen.

Dog er den unge mand helt på dem begge. Historiemalere vidste ikke, hvad de skulle stille op, hvis ikke de havde et eller andet glorværdigt punkt at lade deres blik hvile på.

Slagteriet på Dybbøl er selv på fotografier urealistisk renset for blod.

Og vil man se nedslagtningen på Als’ dræbermark, skal man ty til den tyske maler Camphausens skildring af de sejrrige preussiske soldater, der styrter frem over en væltet flagstang med dannebrog i sølet.

Swienty er en intelligent billedlæser, der diskret påpeger den ideologi, der ligger gemt i billederne. De, der har ’Slagtebænk Dybbøl’ og ’Dommedag Als’ på reolen, må have denne billedbog på sofabordet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken