Adam er en vejrbidt meteorolog, flot mandfolk og meget af en playboy. Altid klar og redebon til at kaste sin stovte krop på en fremmed kvindes seng, og hun siger såmænd sjældent nej. Således har han just nedlagt en gift fjernsynsproducer oppe i Grønland, da han får at vide at hans tvillingebror Gabriel er blevet tæsket ihjel i en gyde i Moskva. Thi mens Adam var til kødets lyst, har bror Gabriel set lyset i den græskortodokse kirkes russiske løgkupler. Han er blevet hellig og ansat tæt på kirkens overhoved, patriarken, som døde mindre dramatisk, kort tid før hans danske tjener drastisk og rædselsfuldt tog billetten til den syvende himmel. Gensyn med Rusland
Begge brødre er russiske på deres mors, Anastasias, side. Hun kom heldigt og mirakuløst ud af Sovjet med drengenes afdøde fader Niels, næsten 40 år før romanen begynder.
LÆS OGSÅLeif Davidsen: Min bog kan ikke udgives i Rusland Men nu skal hun, en kvinde, som engang kunne sætte mænds sjæle i brand, sammen med sønnen i forbindelse med mordet gense det nye Rusland. Hvor alt synes at være blevet ændret, måske for at alt kan forblive det samme? I hvert fald opdager Adam meget hurtigt at KGB stadigvæk lever i bedste velgående. Nok under andre brutale forbogstaver, men med de samme infame midler og metoder med accent af Lenins gamle slogan om, at tillid er godt, kontrol er bedre.
Adam og Eva i arbejderparadiset Snart er han en brik i et speget rænkespil, som fører ham rundt i de vestlige dele af den russiske republik og tilbage til dengang, hans unge mor spillede harpe i Moskva og blev forelsket i en ung dansk forretningsmand. Og helt i genrens sensationelle mønster krydses Adams veje i det gamle 'arbejderparadis' også af en underskøn slavisk kvinde, der slår håret ud til narrestreger, dynen til side, men også har en skyder i sit skulderhylster og et politiskilt i sin lomme.
LÆS OGSÅAnmeldelse: Morderisk fart og tempo i 'Hypnotisøren' Kan han stole på Masja, eller er hun farlig som Eva i Edens have, eller er der i virkeligheden en helt anden Eva inde i plottet, som ved mere, end godt er?
Solid og spændende thriller Hemmeligheder, som kan ramme aktuelle danske interesser og samtidig give personlig hævn for sager i fortiden? Glem ikke Churchills ord om, at Rusland er en gåde, pakket ind i et mysterium, der gemmer på en hemmelighed. Ordene citeres selvfølgelig og relevant i Leif Davidsens nye stærke omgang russisk salat, 'Patriarkens hændelige død', i mine øjne hans bedste politiske thriller siden 'Den russiske sangerinde' for 25 år siden.
LÆS OGSÅLeif Davidsen skulle holde sig til krimierne En typisk solid og spændende Davidsen-roman, hvor du får en masse at vide og samtidig underholdes konstant og kontant. Med en original intrige sat ind i et landskab, der emmer af atmosfære og miljø.
Nostalgisk fortid Nogle gange kører vi en lang omvej i selve handlingen, men denne omstændelighed og digression er altid interessant og vedkommende i det lange episke forløb. Vi skal således et smut til dengang, skuespilleren og kultsangeren Vysotskij i 1970'erne sang om den stakkels slaviske sjæl midt i det sovjetiske skarn og søle. Nok var kommunismen umenneskelig, men som Davidsen skildrer med afsavnets nostalgi, så var regimet fuldt af kunstnere og komponister, hvor ikke så få scorede Nobelpriser og anden hæder. De nye tider er i så henseende kulturløse med russiske parvenuers prangende smagløshed, en svulstig parodi på vestlig overflod og lukullisk luksus. 'Patriarkens hændelige død' er gavmildt underholdende og gådefuldt fascinerende, lig Ruslands berømte trædukker, hvor der altid er endnu en overraskelse inden i den næste.