Deltagerne i den 93. udgave af klassikeren Ronde van Vlaanderen skal tilbagelægge 260,7 km fra Brügge til Meerbeke og lidt over en tiendedel af distancen - 28,6 km eller syv km mere end sidste år - foregår på brosten, mens 16 af de karakteristiske, korte hektiske stigninger, murene, skal forceres.
Ruten er således ændret en anelse i forhold til 2008, idet tre mure, Kluisberg, Nokereberg og Berg ter Stene er forsvundet, mens Eikenberg og Varent vender tilbage. Som hidtil melder Molenberg sig som den første af stigningerne efter 130 km, ligesom Bosberg 12 km fra mål er den sidste.
Løbet har deltagelse af 25 firmahold med hver otte ryttere. Foruden de 18 ProTour-hold stiller Landbouwkrediet, Tosport Vlaanderen, Barloworld, Vorarlberg, Vacansoleil, Skil-Shimano og Cervélo op på wildcard. Bedste danske resultat: Rolf Sørensen nr. 1 i 1997. Blev desuden nr. 3 i 1991 og 4 i 2001. Også Frank Høj, Allan Johansen, Lars Michaelsen og Ole Ritter har placeret sig i top 10.
Fire ryttere har vundet løbet tre gange: Achiel Buysse, Belgien (1940, 1941, 1943), Fiorenzi Magni, Italien (1949, 1950, 1951), Erik Leman, Belgien (1970, 1972, 1973) og Johan Museeuw, Belgien (1993, 1995, 1998). Af de aktuelle aktører er Tom Boonen (Quick Step) ene om at have hjemført to sejre. De eneste ryttere, der er gået direkte fra sejren i forberedelsesløbet i Driedaagse van De Panne til triumf i Flandern Rundt, er belgieren Peter van Petegem i 1999 og den nuværende italienske verdensmester Alessandro Ballan i 2007.
Sidste års top 10: 1. Devolder 6.24.02 timer, 2. Nuyens 15 sek., 3. Flecha, 4. Ballan 21 sek., 5. Hincapie, 6. Pozzato, 7. Arvesen, 8. van Avermaet, 9. Spilak, 10. Johansen. Af disse er Ballan og Johansen de eneste, som ikke stiller op igen.
De seneste 10 års vindere: 1999: Peter van Petegem. 2000: Andrei Tchmil. 2001: Gianluca Bortolami. 2002: Andrea Tafi. 2003: Peter van Petegem. 2004: Steffen Wesemann. 2005 og 2006: Tom Boonen. 2007: Alessandro Ballan. 2008: Stijn Devolder.
Team Saxo Banks trup: Fabian Cancellara, Karsten Kroon, Kurt Asle Arvesen, Matti Breschel, Frank Høj, Kasper Klostergaard, Lars Bak og Matthew Goss.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
»Jeg elsker det«: Inflationen i USA vokser, men Trump jubler
-
»Det kan føre til, at nogen sidder med et hus, som de har givet mere for, end det er værd«
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
Trump og Hegseth advarede Iran om hårde angreb. Klokken 23.15 gjorde de alvor af truslen
-
Kan Noma rejse sig? Ekspert er ikke i tvivl
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide




























