Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 1. maj. 2012 KL. 14.08

Chokeret elitechef er rystet over norsk dødsfald

Den norske svømmer Alexander Dale Oen er død i en højdetræningslejr.

Mange års samarbejde mellem svømmeforbundene i Danmark og Norge betyder, at nyheden om den norske OL-svømmer Alexander Dale Oens død også rammer hårdt i svømmemiljøet herhjemme.

»Jeg har lige fået det at vide, og jeg er temmelig rystet og har egentlig ikke lyst til at udtale mig særligt meget om det«, siger Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen og fortsætter:

»Jeg kender ham, og mine tanker går først og fremmest til holdet derovre og til familien. Men jeg kan jo ikke gætte på, hvad der er sket. Det vil være ren spekulation«.

Fundet livløs i badet
26-årige Alexander Dale Oen blev fundet livløs i badet under en træningslejr i byen Flagstaff i Arizona, hvor det danske landshold også flere gange har været på højdetræningslejr.

»Det må være stærkt traumatiserende for hele svømme-Norge, men så sandelig også for svømme-Danmark«.

Læs ogsåNorsk OL-medaljehåb død på træningslejr

»Vi har ofte været i Flagstaff sammen med nordmændene, og derfor er det danske landshold også meget tæt forbundet til det norske landshold. Derfor er der rigtigt mange af vores svømmere, der kendte Alex rigtigt godt«, siger Lars Sørensen.

Det står endnu ikke helt klart, hvad Alexander Dale Oen præcist døde af.

Læs ogsåNorsk håb besejret af en verdensrekord

Det danske landshold skal ifølge planen på fire ugers højdetræningslejr i slutningen af maj. En del af træningen skal foregår i byen Leadville, men der er også planlagt et ophold på træningscentret i Flagstaff.

Bliv ven med Politiken

ritzau