Dagligdagen er så småt ved at vende tilbage i den syriske by Azaz, små ti kilometer syd for den tyrkiske grænse.

Azaz har knap 32.000 indbyggere og er ikke et sted, man normalt rejser til. Men lige nu er den interessant af to grunde:

For det første ligger den kun 30 kilometer ad hovedvejen nord for Aleppo, hvor den endelige kamp om magten i Syrien lige nu udspiller sig, ifølge flere eksperter.

For det andet er Azaz lige nu hovedstaden i et lille stykke 'frit Syrien', hvor det er oprørerne, som har magten og ikke Assad-regimet.

Oprørerne har oprettet grænsekontrol
Politikens hold, som består af fotograf Finn Frandsen og mellemøstkorrespondent Martin Selsøe Sørensen, krydsede i dag den tyrkiske grænse ved Kilis for at komme til den 'befriede' landstribe, som ikke er større end 150 km øst-vest og 30 km nord-syd.

KORTSe området her (eksternt link, Google maps)

Tyrkerne holder deres side af grænsen grundigt bevogtet, og der er opmarcheret store tyrkiske styrker i området som en advarsel til Syrien.

Men politiken.dk kunne slippe lovligt over ved at bruge den officielle grænseovergang, som er lukket for stort set alle andre. Og lige på den anden side af grænsen var allerede de første tegn på 'det befriede Syrien'.

Her er det nemlig Free Syrian Army, FSA, som styrer.

»De har udstationeret folk der og givet dem uniform og stjerner på skulderen. De sidder med computere og trykker vores pasnumre ind og så videre - de har fået etableret en rigtig grænseovergang«, fortæller Martin Selsøe Sørensen.

Afbrændte kampvogne og markedsstemning
Hverken på vejen til Azaz eller inde i byen er der meget som ligner borgerkrig. Der er ikke grupper af tungtbevæbnede oprørere, som kører rundt i lastbiler, som på billederne fra den lignende situation sidste år i Libyen.

»Men de er tilstede og har overtaget både den civile og politiske administration. Mange i Azaz var med fra starten af revolutionen. Det var folk, som havde ganske almindelige civile jobs og under revolutionen er blevet hvirvlet i oprøret«, siger korrespondenten.

LÆS OGSÅRussiske krigsskibe på vej mod Syrien

I selve Azaz er det, som først og fremmest afslører, at Syrien er i krig med sig selv, de mange ødelagte kampvogne og beskudte bygninger. Men det civile liv er ved at vende tilbage.

»Livet er så småt gået i gang igen. Markedet har handlende, og der er varer at få, men mange kommer op og siger, at der er behov for hjælp. De beder os sige til Unicef og Læger uden Grænser, at de skal komme«, siger Selsøe Sørensen.

»Men der var tale om en relativ almindelig fredagsstemning i en syrisk by«, siger han.

Indbygerne har stadig ikke sluppet frygten
Overordnet var folk optimistiske i byen, fornemmede politiken.dk's hold.

»Men de har stadig ikke sluppet frygten for regimet, og det er jo heller ikke særligt langt væk«, siger Selsøe Sørensen.

Lige nu har den lille plet befriet Syrien fred for regeringens soldater og militser, som har travlt i brandpunkter som Aleppo, Damaskus og flere andre steder.

LÆS OGSÅFN: Nu starter det endelige slag om Aleppo

»Men der var en, der sagde, at nu vender folk tilbage, og så vil hæren rykke ind igen for at få ram på dem«, siger Martin Selsøe Sørensen, som fortæller, at flere indbyggere har været flygtet ad flere omgange.

Først til Aleppo, da der blev kæmpet om Azaz og omegn, og siden tilbage til Azaz, da kampene begyndte i Aleppo.

Lille regimebastion holder stand
Ifølge oprørerne er deres kontrol med området så nogenlunde total, som det tyder på ved grænseovergangen fra Tyrkiet.

»Over de seneste uger er større og større og mere og mere sammenhængende områder i Syrien kommet under oprørernes kontrol«, siger Martin Selsøe Sørensen.

ANALYSEAnnans exit er dødsstødet for en fredelig løsning i Syrien

»I bæltet omkring Azaz er der ifølge oprørerne ingen hærstyrker tilbage bortset fra en luftbase lige uden for Azaz, hvor de har artilleri, helikoptere, nogle kampvogne og omkring 300 soldater«, siger han.

»Oprørerne siger, at de har holdt basen omringet i en periode og regner med at overtage den i løbet af 4-5 dage«.

Mangler tunge våben
Oprørerne i området har først og fremmest deres våben fra erobrede våbenlagre, siger de til politiken.dk.

Først i konflikten var det muligt at købe dem af korrupte militærfolk. Men nu er det i stedet afhoppere, som vil af med deres udstyr til gengæld for penge.

LÆS OGSÅOprørsleder vil straffe de gerningsmænd, der henrettede syriske soldater

Våben smuglet ind fra udlandet har de til gengæld ikke set noget af på de kanter, lyder det.

»De mangler stadig tunge våben, men de har de lette våben, de behøver«, siger Politikens korrespondent fra Azaz.