0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Din hjerne er nøglen til en god opsparing

Betalt indhold: Nogle har svært ved at lægge en del af månedslønnen til side, mens det går legende let for andre. Men hvorfor er der egentlig så stor forskel på, hvordan vi tackler vores privatøkonomi?

Måned efter måned blev rudekuverterne smidt over i hjørnet af soveværelset, når de dumpede ind ad brevsprækken.

»Sidst på måneden gik jeg så i banken og fik dem betalt, men jeg kunne tydeligt mærke, at det var noget, jeg ikke var god til«, siger Karsten Engmann Jensen, som i en tidlig alder fandt ud af, at det krævede en særlig indsats, hvis hans økonomi ikke skulle stikke af fra ham, da han som studerende lige var flyttet i egen lejlighed.

I dag er han privatøkonomisk ekspert og rådgiver blandt andet folk i, hvordan de bliver bedre til at spare op.

»Jeg vidste, at jeg havde en svaghed, og det er stadig mentalt svært for mig. Men man skal ikke være flov over, at der er ting i livet, man blokerer for. Andre kan måske ikke lide højder eller edderkopper, hvilket heller ikke er specielt rationelt«, siger han.

Rigtig mange af os har store planer. Vi skal på skiferie, sommerferie og forlænget weekendtur til London, vi vil have en god alderdom, når vi bliver pensionister og sikre, at der er penge på kontoen, hvis der skulle opstå uforudsete udgifter.

Men selv om det kan forekomme overskueligt i tanken, er det alligevel ikke altid nemt at holde de aftaler, man har lavet med sig selv. Enten får man ikke lagt en øre til side, eller også får man en god start, men kommer, før man har nået målet, til at bruge pengene igen på noget andet, end det, der var planen.

»Helt grundlæggende er vores hjerne indrettet til at bekymre os om det, der sker her og nu, og derfor kan sofaen også nemt vinde over træningen, mens opsparingen hurtigt kan smuldre, fordi der kom et mere akut behov i vejen. Fremtiden er for abstrakt for os, og ofte vil vores behov for at blive tilfredstillet her og nu trumfe de langsigtede planer«, siger Jon Wegener, der er hjerneforsker, ekstern lektor på CBS og tidligere blandt andet har gennemført et forskningsprojekt for CBS og Hvidovre Hospital, hvor han undersøgte menneskers evne til at træffe langsigtede beslutninger.


Fristelser får os til at bruge flere penge

Han understreger, at det egentlig er overraskende, hvor gode vi, trods alt, er til at spare op herhjemme.

»Vores pensionsopsparinger er jo helt standard, det har vi skabt normer for og hvis det, vi tror er normalt, føles trygt for os, så handler vi ofte derefter. Hvis vi eksempelvis er vokset op i et miljø, hvor det var normen at spare op og planlægge privatøkonomien, så har vi det med at gøre det samme, når vi selv bliver voksne«, siger han og peger på, at kulturen i et land som USA er en del anderledes.

»Her er det kutume, at det er op til individet at spare op, og det kan hurtigt komme til at virke helt uoverskueligt med 10.000 forskellige muligheder for opsparinger til eksempelvis pensionen. Og så er det, at det bliver svært at fastholde, at man skal gemme nogle af sine penge i stedet for at bruge dem alle her og nu«, siger Jon Wegener.

Og netop i USA er der stort fokus på, hvordan man regulerer folks adfærd, så de bliver mindre tilbøjelige til at spænde ben for deres egne planer. Hos den new york-baserede virksomhed Stickk, der i 2008 blev stiftet af de to Yale-professorer i økonomi, Ian Ayres og Dean Karlan, kan folk forpligte sig online til at nå et mål. Overholder man ikke sin egen aftale, betaler man et selvvalgt beløb til en ven eller et velgørende formål.

»Vi er formet af både kultur og natur, og vores adfærd er styret af begge dele. Det betyder, at vi både har noget med hjemmefra, men også er styret efter det miljø, vi bevæger os i. Bevæger vi os eksemplvis i et område med mange fristelser, vil det ofte være svære at spare op for mange«, siger Jordan Goldberg, der er administrerende direktør for virksomheden, som oprindeligt kom til verden, da de to stiftere brugte de adfærdsregulerende metoder i forbindelse med deres egne personlige vægttab.

»Fordelene ved de mål, man sætter sig, ligger ofte så langt fra nutiden, at det kan være uendeligt svært at holde fast. Så det handler i høj grad om at holde målet konkret for øje hele tiden«, siger Jordan Goldberg og peger på, at man først og fremmest skal identificere, hvor man reelt bruger mange penge - ikke kun, hvor man tror, man bruger flest.

»Ofte tænker vi ikke over de småbeløb, vi bruger i det daglige på eksempelvis en kop kaffe eller en tur hos manicuren, men det er jo ofte der, det løber op, og for at stoppe det, så man i stedet kan spare pengene op, er man nødt til at sætte sig et mål«, siger han og peger på, at løsningen kan være skrive ned, hvad målet er, en ferie, en ny bil eller udbetalingen til en bolig.

»Fortæl dine nærmeste venner og familie om det, så det forpligter, og du sætter dit rygte på spil - og lav så en aftale med dig selv om, at du kun må købe to-go kaffe to gange om ugen - gør du det tre gange, kommer det for eksempel til at koste det dobbelte, som du sætter ind på en konto. På den måde kommer du til at mærke konsekvensen tidligere«, siger Jordan Goldberg.

Mentale budgetter stemmer ikke med virkeligheden

Netop det, at vi ofte tror vi bruger mange penge ét sted, men i stedet bruger dem på noget helt andet, genkender Karsten Engmann Jensen. Han oplever ikke så sjældent, at vi har nogle mentale budgetter, som ikke nødvendigvis stemmer overens med de budgetter, vi skriver ind i et regneark.

»Det nytter for eksempel ikke noget, at du har et budget, hvor du vil spare 500 kroner op om måneden, hvis ikke du har 500 kroner i overskud til at lægge til side. Så du er nødt til at prioritere dit forbrug, så du får plads til at spare op«, siger han og peger på linje med hjerneforsker Jon Wegener, på et andet virkningsfuldt greb:

»Visualisering af dig selv i fremtiden er meget effektfuldt. Hvis du i stedet for et billede af dig selv som sur over, at du skal spare op, ser dig selv som glad i fremtiden, så bliver det ofte nemmere«, siger Karsten Engmann Jensen.

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.