0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Bjergbestigning og Sex and the City: Vink farvel til det grå pensionistliv

Betalt indhold: Generation Y og Z kommer formentlig til at gøre op med pensionistlivet, som vi kender det i dag.

Bjergbestigning. Sex and The City. Motionsferier.

Fremtidens pensionister er veltrænede, velklædte, har store drømme – og absolut ingen ambitioner om at leve livet som seniorer på stillesiddende automatpilot.

Billedet af den grånende og krumryggede pensionist er allerede i fuld gang med at blive skiftet ud med en ganske anden og mere aktiv type ældre – og de yngste generationer bliver vildere endnu, når de når senioralderen.

»Vi kommer til at se særdeles aktive seniorer, der drøner af sted på mountainbikes, tager en ironman henover Indlandsisen eller lever et storbyliv, som vi kender det fra Sex and The City. De vil ikke være voksne«, siger Jesper Bo Jensen, der er direktør i Fremforsk og har en ph.d i statskundskab.

Særligt for generation X og Y, som ifølge Fremforsks definition henholdsvis er født mellem 1967-1979 og 1980-1989, vil der ske store forandringer i det liv, der normalt har fulgt efter et langt arbejdsliv.

»Generation X er opvokset i 1980´erne med movieboks og popmusik. De bliver typisk beskrevet som en lidt selvoptaget og selviscenesættende generation, som samtidig er meget familieorienteret, og for dem vil en god tilværelse som pensionist være et statussymbol«, siger Jesper Bo Jensen og beskriver, hvordan generationen eksempelvis vil bytte et af nutidens pensionisters yndlingsrejseform, krydstogtet, ud med motionsferier.

»Det skulle ikke undre mig, om vi får historier om pensionister, der falder ned fra Mount Everest. Det er den slags, jeg vil forvente mig af den generation«, siger han.


Ind og ud af arbejdslivet

Men X´erne vil også være en generation, der i højere grad begynder at flexe ind og ud af arbejdslivet og skaber en vej, som efterfølgende generationer formentligt vil uddybe endnu mere.

»Det bliver i højere grad en glidende overgang i forhold til det, vi ser i dag. Det bliver ikke sådan, at man den ene dag arbejder 37 timer og den næste slet ikke«, siger Jesper Bo Jensen og påpeger, at man desuden vil se flere, der sparer op og tager sig et friår som 55-årig og så vender tilbage og arbejder til de er pensionsmodne.

Endnu mere fleksibelt vil det formentlig blive, når Generation Y skal på pension. Y´erne, hvoraf de ældste i dag er omkring midten af 30´erne, beskrives ofte som en generation, der selv vil sætte rammerne for blandt andet deres arbejdsliv. De vil desuden være en generation, som ikke mener, at det er en pligt at arbejde.

Økonomisk tryghed er med til at holde os i gang i længere tid

»Vi vil i højere grad se folk, der målrettet går efter at trække sig tilbage allerede som 50-årige, men også nogle, der er nødt til at blive hængende til de er 70 år, så på den måde, vil det blive en meget opdelt pensionistskare«, siger han og peger på, at det kan blive Y´erne, der ender med helt at afskaffe pensionistbegrebet.

»Man er fleksibel på arbejdsmarkedet, nogle stopper meget tidligt, mens andre aldrig holder op«, siger Jesper Bo Jensen.

Men selv om drømmene og viljen er der, hænger det aktive og gode liv ofte også sammen med de penge, der er til rådighed.


Unge er bedre til at spare op

Og tallene taler deres tydelige sprog, når det gælder vores vilje og interesse i at lægge de penge til side, der skal til for at kunne leve det fede liv som pensionist – en tid, som i gennemsnit udgør omkring en fjerdedel af vores liv.

Statistik fra Finanstilsynets Penge- og Pensionspanel viser, at langt hovedparten af de adspurgte danskere regner med at gå mellem 0 og 30 procent ned i indkomst som pensionist, men det realistiske snit ligger noget lavere. Samtidig viser en undersøgelse fra 2011 også fra Penge- og Pensionspanelet, at omkring en tredjedel fortryder, at de ikke sparede mere op til pensionen.

»Det positive er, at danskerne lever længere og bedre end nogensinde før, men hvis man trækker sig fra arbejdsmarkedet som 65-årig, er der typisk mange gode år tilbage, som skal finansieres, og det er der stadig mange, der ikke har sparet op til«, siger Jens Christian Nielsen, der er cheføkonom i Nordea Liv & Pension.

Han peger på, at mens forbruget stort set er konstant gennem hele livet, ændrer sammensætningen sig typisk, når man går på pension.

»I begyndelsen rejser man en del, gerne langt væk, men efterhånden bliver rejserne kortere og til mere nære destinationer. Når man når lidt længere hen stiger udgifterne typisk på forbedringer af boligen og medicin. Men forbruget er det samme«, siger Jens Christian Nielsen.

Og skal man leve op til det mål, skal man have en indkomst, der svarer til 70-80 procent af ens indkomst, da udgifter til blandt andet pensionsopsparing og transport typisk falder.

»De unge er som helhed blevet bedre til at spare op til alderdommen, men der er en gruppe, der nu er i 40´erne og 50´erne, der halter bagefter, hvis de skal opretholde deres levestandard«, siger han.

Økonomisk tryghed får os til at holde længere

Henning Kirk er pensioneret speciallæge i gerontologi og er blandt andet sammen med Lone Kühlmann er forfatter til bogen ’Afskaf Alderdommen - bliv i de voksnes rækker’. Han ser fremtidens seniorer som nogle, der samlet set har ressourcerne til at forblive aktive og som har en vilje til at få realiseret nogle drømme, der ikke har været mulige, mens man har været opslugt af et travlt arbejdsliv.

»Som forbrugere udnytter de fritidsmuligheder, der er, dyrker samværet med de yngre generationer, går til foredrag og i filmklubber og dyrker idræt i selvetablerede motionsgrupper«, siger han og peger på, at der overordnet set er en øget bevidsthed om, at man gerne vil bevare sin økonomiske status langt op i årene.

»Trygheden er vigtig. Og man omsætter ofte trygheden til forbrug – så er det nemmere at sige, ’nå, det kan vi godt tillade os, for vi er jo sikret i fremtiden’. På den måde kan den økonomiske tryghed være med til at holde os i gang i længere tid«, siger Henning Kirk

.


Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.