0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Dine sparepenge bliver mindre værd på bankbogen i år

Betalt indhold: Vi guider dig til at komme i gang med at investere dine sparepenge i stedet for at lade dem svinde ind på en bankbog.

Selv om det måske ikke er os alle sammen, der mærker millionerne presse sig på på vores bankkonto, så har vi hver især flere penge stående i banken end nogen sinde før.

Friske tal fra Nationalbanken viser, at vi samlet har 810 milliarder i kontanter stående i danske banker - det betyder, at vi i snit ligger inde med 144.700 kroner per snude fra landets nyfødte til de ældste borgere.

Det er et svimlende højt beløb, danskerne sparer op, og det alene har nok gjort at flere begynder at kigge på, hvordan de skal investere pengene

Men selv om det jo lyder meget godt, så bliver de penge dag for dag mindre og mindre værd, og ser man over de seneste ti år, viser tal fra Nationalbanken, at en gennemsnitlig dansk familie i snit har mistet 1.400 kroner af deres opsparing i banken.

For virkeligheden er, at de ekstremt lave renter, vi for tiden får på vores indlånskonti, betyder, at vi intet får ud af at have kontanterne stående i banken. Oven i købet er inflationen, eller prisstigningstakten, stigende, og de to faktorer tilsammen betyder, at dine penge står og bliver udhulet.

»Vi har en tendens til at tro, at vores penge bliver mere værd, når de står på en bankbog. Men det gør de altså ikke, hvis inflationen er højere, end den rente du får, som den er for tiden. Så er det nærmere en nedsparing, man har gang i«, siger Bjarne Thomsen, der er chefstrateg hos Nordea.

Du behøver ikke være millionær eller aktiehaj

Han peger på, at det i de kommende år vil blive endnu mindre attraktivt at have penge stående i banken, fordi inflationen i 2017 og 2018 vil stige, mens der ikke er noget, der tyder på, at det samme vil ske med renten.

»Og det betyder jo, at det bliver dyrere og dyrere at have større kontantbeløb stående, fordi købekraften vil blive mindre og mindre«, siger han.

Men hvad stiller man så op med de penge, man har skrabet sammen. Hos Dansk Aktionærforening fornemmer man, at flere og flere er begyndt at se sig om, for at finde måder man kan få opsparingen til at vokse.

»Det er et svimlende højt beløb, danskerne sparer op, og det alene har nok gjort at flere begynder at kigge på, hvordan de skal investere de her penge, så de kan få dem til at vokse i stedet for at blive mindre og mindre værd - men der er bestemt stadig plads til forbedring«, siger Leonhardt Pihl, der er direktør for Dansk Aktionærforening.

Og man behøver hverken at være millionær eller aktiehaj for at få sparepengene til at yngle.


Vi har lavet et lille eksempel med en person, der har 35.000 stående på en opsparing, som ikke skal bruges i tre års tid.

Først og fremmest er det altid en god idé at gøre op med sig selv, om det eksempelvis bedre kan betale sig at betale gæld af med pengene. Men er beslutningen taget, er det bare at komme igang.

Den første øvelse går ud på at se sig selv i øjnene: Er du typen, der trives med, at din opsparing svinger lidt, men til gengæld kan ende med at give et rigtig godt udbytte, eller er det vigtigere for dig, at dine penge vokser støt og roligt uden de store udsving?

»Man skal spørge sig selv, om man kan leve med, at de 35.000 er blevet til 30.000, når du skal bruge dem, eller om det er afgørende, at beløbet i hvert fald ikke er skrumpet. Det har betydning for, hvor stor en andel af din investering, der skal sættes i aktier, som er mere risikofyldte end obligationer«, siger Bjarne Thomsen, som anbefaler, at man spørger en rådgiver, inden man giver sig i kast med investeringsprojektet.

Gå ikke i panik

Han vil i øvrigt sætte de 35.000 i en såkaldt investeringsforening, hvor man investerer sammen med andre i en fond med eksempelvis danske, europæiske, amerikanske eller globale aktier.

Det betyder, at man får en solid risikospredning med over måske hundrede forskellige aktier, selv om man kun investerer et mindre beløb - måske helt ned til 100 kroner.

»På den måde får du spredt din risiko over langt flere sektorer og flere regioner, end hvis du sætter dem i få enkeltaktier, som vi klart ikke anbefaler med et beløb, der ikke er større«, siger Bjarne Thomsen og peger på, at man eksempelvis stort set ingen it-sektor har herhjemme - en sektor som til gengæld er stor i et land som USA.

Det afgørende er, at man ikke lægger alle sine æg i én kurv - det er en grundlov

Hos Dansk Aktionærforening peger man også på investeringsforeninger som en mulighed, men vurderer, at man for 35.000 godt kan vælge 3-4 aktier ud og sætte pengene dér i stedet - især hvis man er villig til at løbe en risiko og har tid til at lappe et eventuelt tab.

»Det afgørende er, at man ikke lægger alle sine æg i én kurv - det er en grundlov. Risikoen skal spredes ud, så vælg forskellige sektorer og gerne i C20-indekset, hvor aktierne er nemme at komme af med«, siger direktør Leonhardt Pihl.

Uanset om man vælger at investere i en forening eller i enkelte aktier, så vil de fleste investorer opleve, at deres investeringer fra tid til anden dykker - indimellem også mere end ens mave er glad for.

»En helt afgørende faktor, når man investerer er ens psyke. Man er nødt til at tage den med ro, ellers kan det gå hen og blive meget dyrt, hvis man køber og sælger hele tiden», siger Leonhardt Pihl.

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.