Godmorgen
Hvert år uddeler politiet tusindvis af tilhold, men en lille gruppe bliver ved med at bryde dem. I 2021 var der for eksempel 425 personer, der stod for 6.443 brud på tilholdsloven, og året før var det endnu værre. I 2017 var der kun 3.338 overtrædelser af tilholdsloven, så der altså sket en fordobling på få år. Det skriver Politiken.
»Det er en drastisk stigning og ikke noget, man normalt ser inden for andre kriminalitetstyper. I en tid med fokus på partnervold og partnerdrab er her et eksempel på et essentielt, seriøst problem i samfundet, som man bør sætte ind over for«, siger kriminolog og politiforsker David Sausdal.
Hos Danner, der er et af landets ældste og største rådgivnings- og krisecentre for voldsramte kvinder og børn, genkender de statistikken. Direktør Mette Marie Yde fortælle, at kvinder på krisecenteret oplever, at deres tidligere partnere bryder tilholdet op mod 50 gange.
»Vi har en fornemmelse af, at tilhold er falsk tryghed. Nogle gange får gerningspersonen en bøde, men ofte har det ikke alvorlige konsekvenser, og så bliver det brudt igen og igen. Hvis du er villig til at bryde tilholdet, er du også ligeglad med at blive kaldt i retten eller få en bøde. Så har du et helt andet formål, nemlig at bevare kontrollen«, siger direktøren.
Politiken har i nogle uger sat fokus på partnerdrab i Danmark. Du kan finde hele samlingen over artikler her.
Ukraine advarer om sprængning af dæmning
I Ukraine frygter man lige nu, at russerne er ved at forberede et angreb på en dæmning i Kherson-regionen. Et sådan angreb kan skade forsyningssikkerheden og oversvømme landsbyer.
»Rusland er ved at forberede en menneskeskabt katastrofe«, siger rådgiveren for præsident Volodymyr Zelenskyj.
Ifølge Ukraines efterretninger har Rusland allerede lavet forarbejdet for at kunne sprænge dæmningen ved blandt andet at smide personalet ud, skriver Ritzau. På topmødet for EU’s stats- og regeringschefer advarede præsident Zelenskyj om, at der er behov for at handle straks.
»De (russiske styrker, red.) har fuldstændig kontrol over stationen. Det er nødvendigt at agere omgående, så Rusland ikke får mulighed for at realisere sådan en katastrofe«, sagde han.
Frederiksen om de første 100 dage, hvis hun vinder magten
I et interview i Jyllands-Posten fortæller statsminister Mette Frederiksen, hvad hun vil prioritere i de første 100 dage, hvis hun bliver genvalgt som statsminister 1. november. Hun fortæller, at hun har fem områder, hun gerne vil fokusere på.
»Det er fem nedslag på nogle af de alvorligste udfordringer i vores samfund. Man kan ikke løse dem på 100 dage, men arbejdet skal sættes i gang, og der skal træffes beslutninger,« siger hun.
Den første og største udfordring er inflationen. Den skal der styr på blandt andet igennem en økonomisk stram og ansvarlig finanslov. Det andet fokusområde bliver lønspørgsmålet på sundhedsområdet, og det tredje punkt er et nyt forsvarsforlig. Fjerde tema bliver, hvad Mette Frederiksen har døbt »en helhedsplan for vores velfærdssamfund«. Det sidste punkt »er selvfølgelig klimaet«.
»Vi skal videre med en CO2-afgift på landbruget. Og vi skal se, om vi kan gøre endnu mere for at speede den almindelige danske families grønne omstilling op. Få fjernvarme rullet ud og få varmepumper sat op, så folk kan komme ud af det dyre gasfyr,« siger Mette Frederiksen.
EU-lande kunne ikke blive enige om gasloft
I nat har EU-landene indgået en energiaftale, men dog uden at nå til enighed om en aftale om et prisloft på gas. I stedet er de i Bruxelles blevet enige om, at der skal indføres fælles gasindkøb og deling af gas i nødstilfælde, skriver Ritzau.
»Det skal begrænse prisudsvingene«, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde natten til fredag efter førstedagen af EU-topmødet. Flere central- og østeuropæiske lande pressede på for også at få gasloftet med i aftalen, men som forventet kunne man ikke nå til enighed.
»Vi havde en ærlig diskussion, som på den ene side fremhævede mulighederne, men også udfordringerne«, siger von der Leyen.
Podcasten ’Valget’
Hver dag i valgkampen kan du lytte til et nyt afsnit af Politikens politiske podcast ’Valget’.
I dagens afsnit handler det om de borgerlige partier, der gik ind i valgkampen med en reel chance for at tage magten. Den drøm er dog langt væk nu, fortæller politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard i podcasten.