I skolens store aula hænger et portræt af Hans Christian Ørsted, den danske fysiker, der opdagede elektromagnetismen. Det er ham, der har lagt navn til det tekniske gymnasium i Lyngby, H.C. Ørsted Gymnasiet, hvis elever ofte drømmer om at blive for eksempel ingeniør eller læge.
Her bliver der lavet forsøg i laboratorierne og bygget prototyper i sløjdværkstederne. Så det er måske ikke så overraskende, at et humanistisk fag som dansk ikke er det mest populære blandt htx-eleverne.
Alligevel er det lykkedes 62-årige Bente With at gøre eleverne interesseret i netop dansk.
»Det er jo ikke på grund af danskfaget, man har valgt at gå på et teknisk gymnasium. Men Bente er god til at tilpasse undervisningen efter vores klasse, så det alligevel bliver sjovt«, siger 19-årige Carl-Emil Bergenholtz, der går i biotek-klassen.
Når Bente With snakker i klassen, er der stille. Bortset fra når eleverne griner. Hvilket de gør en del. For opskriften på at gøre eleverne interesseret i sprogfaget indeholder en stor portion humor.
I dagens lektion i 3. b har dansklæreren fundet eksempler frem fra patientjournaler, der alle er skrevet forkert – og måske en kende for hurtigt – for at vise de klassiske faldgruber i dansk.
»Om mandagen havde hans knæ det bedre, og på tredjedagen var det helt forsvundet«, står der i et af eksemplerne.
Karriereskift
Politiken møder Bente With i anledning af, at hun er nomineret til Politikens Undervisningspris. Hun startede som gymnasielærer for 12 år siden. Efter en karriere som blandt andet informationsmedarbejder i Red Barnet og i Rådet for Sikker Trafik samt generalsekretær i foreningen Grønlandske Børn var hun som 50-årig et sted i sit liv, hvor hun var mættet af bestyrelsesmøder og følte, der var brug for et skift:
»Jeg spurgte mig selv: Hvad er det egentlig, der giver mig glæde? Og der fandt jeg frem til, at det var at arbejde med unge mennesker«.
Jobskiftet var »et stort sats«, og opstarten hård:
»Jeg fik udleveret et kort over, hvor lokalerne lå. Der var ikke nogen lang introduktion, det var bare i gang. Seks timer første dag. Det er det hårdeste job i forhold til alt andet, jeg har lavet. Altså, benhårdt«.
I dag er Bente With glad for, at hun skiftede kontorarbejdet ud med klasseværelset:
»Jeg synes, jeg griner meget mere, og at det giver mig sådan en livsglæde. Det er eleverne, der gør det hele værd«.
Netop relationen til eleverne betyder meget for Bente With, og flere nævner, at hun er en lærer, man altid kan gå til og tale med om stort og småt. Selv tror hun, at det skyldes hendes store livserfaring:
»De kan ikke sige noget, der ryster mig. Det tror jeg giver en ro«.
Eleverne er desuden enige om, at dansklæreren har et helt særligt talent. Hun kan læse og rette afleveringer i et sådant tempo, at hun har fået et særligt kaldenavn:
»Vi har navngivet hende ’Maskinen’. Hun kan aflevere og rette en hel klasses opgaver på en enkelt dag. Altså, der er eksempler på, at man har afleveret en opgave om morgenen, som man har fået tilbage inden frokost«, siger Sebastian Liljefred.
Det styrker motivationen, mener han:
»Det er virkelig noget, man lærer at sætte pris på. At man ikke behøver sætte sig ind i en opgave, man har lavet for halvanden eller to måneder siden, for at kunne forstå den feedback, man har fået«.
Usikker fremtid for htx
Bente With viser rundt på htx. En moderne bygning opført i grå beton, der blot er tre år gammel. Det er tydeligt at se, at hun er stolt af stedet og dets faciliteter og ikke mindst af eleverne:
»Der er bare en rummelighed her, som man ikke finder andre steder«.
Hvis man vil spille brætspil i stedet for at feste, bliver det accepteret, og der er plads til at dyrke særinteresser, uden at nogen ser skævt til en, fortæller hun. Skolen har også et meget aktivt klubmiljø, hvor eleverne mødes om alt fra bonsaitræer til gaming.
Derfor går det hende også på, at skolens fremtid er usikker, efter at regeringen har luftet muligheden for at integrere htx i de almene stx-gymnasier som en del af den nye ungdomsuddannelsesreform.
»Det er forfærdeligt«, siger Bente With, der mener, at det vil skade fagligheden og det sociale miljø, som er »helt unikt«.
Regeringens udmelding skal ses i lyset af, at der har været et faldende elevoptag på htx, som de sidste fem år har mistet mere end hver tredje ansøger.
Størstedelen af dem, der går her, er drenge. For at udligne kønsbalancen har Bente With etableret skolens pigeklub, som hun er moderator for, hvor alle, der identificerer sig som pige, er velkomne.
»Jeg tror, at pigeklubben er med til at gøre, at flere har lyst til at starte på htx og også bliver, hvis nu de ender i en klasse, hvor der kun er drenge. For de ved, at der kan blive skabt nogle relationer uden for klassen«, siger Julie Kronborg, der går i 3. c og er forhenværende forperson i pigeklubben, som hun betegner som et frirum.
Dansklærerens engagement i klubben har øjensynligt medvirket til at trække flere piger til skolen. For tre år siden var 20 pct. af en årgang piger, mens det på den nye 1. g-årgang er 35 pct.
»Det er vigtigt, at eleverne trives. Derfor er pigeklubben også blevet en mærkesag for mig«, siger Bente With.
Opdatering: Bente With har, siden artiklen første gang blev bragt, vundet Politikens Undervisningspris’ særpris i kategorien ungdomsuddannelser.
fortsæt med at læse
Sådan skiller de sig ud: Se årets dygtigste undervisere i aktion
-
Gymnasielærer fortæller åbent om sin egen ordblindhed til elever for at nedbryde fordomme
-
Alma har aldrig glemt lærerens velkomst på første skoledag. I sommer fik hun mulighed for at betale tilbage
-
»Det er meget simpelt: Der er tre regler«: Den 20-årige elev parodierer med påtaget streng stemme sin lærer
