Der findes to vidt forskellige fortællinger om syrerne i Danmark. Den ene handler om 28-årige Faeza Satouf, som en eftermiddag, hvor sneen daler, tripper rundt på professionshøjskolen i Hillerød. Hendes familie er her med blomster og kage samt danske flag. Faeza har afleveret sin bachelor. Nu skal hun eksamineres i den. Det er en af de største dage i hendes liv.
For 13 år siden så det anderledes ud. Assads politi trængte ind i familiens lejlighed i Damaskus og arresterede, fængslede samt torturerede hendes far. To år senere, i 2014, sad hun i klassen med 30 andre piger, mens hendes skole knustes af bomber. Da støvet lettede, måtte hun gå hen over sine veninders lig og afrevne legemsdele. Senere på året stod hun mørkeræd og bange på en strand i Libyen. Hun kunne ikke svømme, og hendes far bar hende ud til båden, der lå 300 meter ude. De var for mange mennesker på for lidt plads, og på Middelhavet tog båden vand ind. Men de kom over, endte i Danmark og fik asyl. Senere blev hendes søster og stedmoder familiesammenført hertil.
