I september kørte en mand fra Fyn landet tyndt i den tro, at han var en slags hemmelig agent. I sin jakkelomme gemte han på en stor hemmelighed: 24 karats schweiziske guldbarrer for millioner af kroner.
Guldet havde han selv købt hos guldforhandlere rundt omkring. De var nøglen til at afsløre en stor konspiration, hvor mystiske kriminelle forsøgte at franarre manden hans livsopsparing. Alle og enhver kunne stå i ledtog med de kriminelle. Så han måtte være forsigtig.
Guldbarrerne var meget mindre, end man skulle tro – på størrelse med en Zippo-lighter, men tyndere og tungere.




























