Medicinalselskaber skal tvinges til at lave børnemedicin

Steen Toft Winther har astma og er her ved at give sig selv et pift med en inhalator. Professor i børneastma Hans Bisgaard hilser det velkomment, at der nu kommer speciel børnemedicin.
Steen Toft Winther har astma og er her ved at give sig selv et pift med en inhalator. Professor i børneastma Hans Bisgaard hilser det velkomment, at der nu kommer speciel børnemedicin.
Lyt til artiklen

Det skal være slut med at give børn voksenmedicin, fordi der ikke findes særlige lægemidler til de mindste. I løbet af et par år vil alle medicinalfirmaer i Europa blive tvunget til at udvikle og teste medicin på børn, hvis de vil have lov til at markedsføre deres produkter. Det er konsekvensen af en lovgivning, der blev vedtaget på ministermøde mellem EU-medlemslandene i sidste uge. Et stort eksperiment Hidtil har medicinalfirmaer kun udviklet medicin til voksne, der udgør en langt større kundegruppe, og som det derfor bedre kan betale sig at lave produkter til. Derfor er mere end 50 procent af den medicin, man giver til børn i dag, ikke testet på børn. Det betyder, at man ikke kender bivirkningerne af medicinen, og ikke ved, om den overhovedet virker på børn. »Det har hidtil været et stort eksperiment, når man bare har givet børn den halve dosis af den medicin, en voksen får«, siger professor i børneastma Hans Bisgaard. »Børn er ikke små voksne. Deres fysik fungerer anderledes. De har for eksempel et helt andet stofskifte, der gør, at de enten omsætter medicin for hurtigt eller for langsomt, og derfor enten bliver forgiftet af den, eller får alt for lidt af medicinen« siger han. Pisk og gulerod Den nye lovgivning kommer til at fungere som en kombination af pisk og gulerod til medicinalvirksomhederne. Loven tvinger dem til at teste alle nye former for medicin på børn for at få en markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Til gengæld får de forlænget deres patent på ny medicin et halvt år, når lægemidlet godkendes. Det betyder ekstra kroner i kassen for de virksomheder, der udvikler ny medicin til børn. Der er dog enkelte undtagelser i lovgivningen, for at undgå at man forsinker udviklingen af medicin til voksne, ved at bruge tid på at teste den på børn. Det gælder for medicin man aldrig vil få brug for til børn. For eksempel medicin til altzeimers patienter. Særlig medicin til børn med astma Samtidig med at skal gentestet til børn, skal medicinalfirmaerne forsøge at udvikle særlig børnemedicin til sygdomme, hvor voksenmedicin ikke virker. Det gælder blandt andet astmamedicin. »Astmamedicin er særlig vigtigt at undersøge, fordi den indeholder steroider, som man skal give helt præcis dosis af for at undgå bivirkninger. Lægerne ved faktisk ikke hvordan den nyeste astmamedicin virker på børn. Den er testet på 40 - 50-årige mænd«, siger Hans Bisgaard. Forældre vil gerne lade børn teste Hos Lægemiddelstyrelsen er man glad for den nye lovgivning og mener ikke, at det bliver et problem at få børn til at indgå i forsøg med ny medicin. Der er flere kontrolinstanser, der sørger for, at alle etiske og lægelige forholdsregler bliver overholdt, når man tester lægemidler på børn. Også medicinalvirksomhederne byder de nye regler velkomme. »Vi er overbevist om, at det her først og fremmest bliver til patienternes fordel. Med de nye regler om patientforlængelse kan det betale sig for medicinalvirksomhederne at lave de meget omfattende undersøgelser med børn«, siger Ida Sofie Jensen, der er administrerende direktør hos lægemiddelindustriens brancheforening, LIF. Den nye lovgivning forventes at træde i kraft i løbet af et halvt år, og det kommer til at tage omkring to år før alle dele af lovgivningen er på plads.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her