KaosPiloternes koncept solgt til udlandet

I næste weekend skal de første norske unge til optagelsesprøve for at komme ind på kaospilotuddannelsen på Oslo Markedshøyskole. 180 har søgt ind, men 80 procent vil blive afvist efter weekendens test. Her skal de, ligesom KaosPiloterne gør i Århus, over to dage løse en konkret opgave og vise, om de kan samarbejde og få gode ideer. Og det er altså ikke noget med at danse sit eget navn, skulle vi hilse og sige. Hele den norske kaospilotuddannelse er en kopi af den danske. Betaler for branded Den norske skole betaler for at måtte bruge KaosPiloternes brand, få adgang til skolens netværk og trækker på både undervisere og ledere fra Danmark. »Det har udarbejdet et meget stærkt brand internationalt. I USA, Tyskland og andre steder i Europa er det nærmest et større navn end i Danmark. Kaospiloterne er meget eftertragtede - en tredjedel af de studerende i Århus har jo været nordmænd - og når de kommer tilbage, arbejder de som forandringsmanagere og konsulenter. 37 procent etablerer egen virksomhed. Det er meget vigtigt ud fra et norsk uddannelsesperspektiv at uddanne iværksættere og entreprenører«, siger professor og doktor Jon-Arild Johannessen, rektor på Oslo Markedshøyskole. I modsætning til i Danmark kommer uddannelsen på den norske udgave af finansloven, og den fører frem til en bachelorgrad. Norsk begejstring I Danmark er den 13 år gamle kaospilotuddannelse ikke blevet godkendt til at give en bachelorgrad, og skolen får ikke fast statsstøtte. Dansk Folkeparti har modsat sig at få KaosPiloterne på finansloven, og fhv. undervisningsminister Ulla Tørnæs' løsning om at bruge tipsmidler var ulovlig. I øjeblikket arbejder Undervisningsministeriet på en løsning. Skolens status undrer Jon-Arild Johannessen. »Det er ærgerligt, at man ikke giver licens til en skole, som andre lande efterspørger. Det her er det første skridt i en internationalisering af uddannelsen, men det forudsætter jo, at danskerne kender deres besøgelsestid og godkender skolen«, siger den norske rektor. Erhvervslivet begejstret »Hvis man vil satse på iværksætteri og entreprenørskab, så bør man lade tusind blomster blomstre. Der skal flere indfaldsvinkler til at få det til at lykkes. Kaospilotuddannelsen er et af dem - der er jo ikke lige så mange fra Copenhagen Business School, der starter egen virksomhed«, siger Jon-Arild Johannessen. Ifølge ham er det norske erhvervsliv begejstret for skolens evner. Eleverne arbejder i hele deres treårige studietid med konkrete projekter for det offentlige, private virksomheder eller organisationer. Og et af projekterne skal foregå i en fremmed kultur i udlandet. »Efter at vi fik det brand på skolen, ringer der hver dag en topleder, som vil kobles til de her projekter. Og jeg har kun sagt ja til at blive rektor for skolen, fordi den fik kaospilotuddannelse«, siger han Hvorfor har I ikke bare selv lavet noget lignende i Norge? »Vi har udbudt studier, der ligner. Men vi har valgt at koble os på det danske, fordi navnet KaosPilot er vigtigt for os som brand. Og så er der den pædagogik, de har udviklet de sidste 13 år. Den er ikke så let bare at kopiere direkte. Du kan ikke læse i en studieordning al den tavse viden, som vi kalder det, der er opbygget gennem årene«, siger han. Danske indsparkere Danske kaospiloter bliver derfor tilknyttet den norske uddannelse som undervisere, konsulenter og indsparkere. Det er ifølge lederen af skolen i Århus, Uffe Elbæk, ikke noget, skolen bliver rig af i første omgang. »Vores bestyrelse har en klar ambition om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at blive etableret andre steder. Så når der kommer en henvendelse, skal vi være parat til at sende en container med alt fra studieordninger og logo til, hvordan man indretter studiemiljøet. En ting er jo at sælge en studieordning, men det er gået op for os i Osloprocessen, at det kun er en meget lille del af det. Det handler om at skabe det rigtige læringsmiljø - det er alt fra træning af undervisere, indretning af lokaler til den måde man leder på. Videnseksport er meget mere end bare at oversætte en studieordning«, siger Uffe Elbæk. Internationale før det blev moderne Han peger på, at kaospiloterne har været internationale, længe før det blev moderne. I midten af 1990'erne skulle skolens elever i en årrække lave projekter i San Francisco - tæt på Silicon Valley og it-bølgen, så fulgte et par år i Sydafrika og senere to år i Europa. Og nu laver de danske piloter projekter i Cuba. »En af de professorer, der har evalueret os, sagde, at vi er nærmest dobbelt internationale. Ikke kun de studerende rejser ud, vi er også selv ude. Og det var egentlig før, man snakkede globalisering i Danmark, at vi gjorde os klar til at agere i forhold til nye spilleregler«, siger Uffe Elbæk.