Ny forskning indkredser arvelig depression

Amerikanske forskere har indkredset 19 forskellige genetiske områder, der er forbundet med depression. Dermed er videnskaben kommet et skridt nærmere bedre behandlinger og undersøgelser for depression og beslægtede tilstande. Det er det nylig offentliggjorte kort over det menneskelige genom, altså den samlede arvemasse i vore celler, der har muliggjort de nye opdagelser fra University of Pittsburgh. 81 familier undersøgt Her har professor i psykiatri George Zubenko og hans kolleger undersøgt 81 familier, der led af såkaldt periodisk eller tilbagevendende depression, som er en delvis arvelig sygdom. Forskerne fandt ifølge Reuters Health 19 områder på kromosomerne, der ser ud til at være forbundet med depression. Men der er brug for yderligere arbejde for at udpege, præcis hvilke områder der er tale om. Det bekræfter overlæge, ph.d. Ole Mors, afdelingen for psykiatrisk demografi på Psykiatrisk Hospital i Århus. Resultater kræver 'grundige undersøgelser' »Der er meget langt fra at udpege nogle hovedområder på kromosomerne til at finde netop de gener, der koder for en sygdom som depression. Så de 19 områder skal først og fremmest ses som regioner, hvor der kunne befinde sig relevante gener. Om der rent faktisk også gør det, kræver det meget grundige og langvarige undersøgelser at fastslå«, siger Ole Mors til Politiken. Professor Zubenkos forskerhold opdagede, at nogle forandringer i arvemassen så ud til at være kønsspecifikke. Kvinder mere udsatte »Kvinder har dobbelt så stor sandsynlighed som mænd for at udvikle depression, og genetiske forskelle ser ud til at kunne forklare noget af den forskel«, siger George Zubenko til Reuters Health. Han tilføjer, at dette vil kunne forklare, hvorfor kvinder ser ud til at være mere sårbare over for depression under pubertet, graviditet og overgangsalder. Forskerne på Psykiatrisk Hospital i Århus er i gang med at udforske den samme problematik som Zubenko - hvilke gener koder for depression. Det sker i et såkaldt multicentersamarbejde med kolleger i USA, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og Irland. »Vort mål er at undersøge 1.200 familier med minimum to syge søskende i hver. Vi er i gang med at undersøge de første 700 familier, og vi forventer at kunne præsentere de første resultater sidst på året«, siger Ole Mors. Efterlyser søskendepar De århusianske forskere vil meget gerne i kontakt med søskendepar - kønskombinationen spiller ingen rolle - der lider af tilbagevendende depression. En lidelse, der ikke må forveksles med maniodepressivitet. Interesserede kan kontakte Ole Mors på Psykiatrisk Hospital i Århus eller søge nærmere information gennem hjemmesiden www.depressionsforskning.dk. Kortere levealder Professor Zubenkos forskerhold opdagede i øvrigt, at de 81 familier med de genetiske forandringer så ud til at have en kort levealder - otte år under gennemsnittet for normalbefolkningen. Forskerne fandt et femdoblet antal spædbørn, der døde i det første leveår, og adskilligt flere selvmord - selv om de fleste dødsfald skyldtes hjertesygdomme og kræft.