Ti skiftende cifre for at komme på NemID eller en kode med fire tal i en bestemt rækkefølge til dankortet – det er for meget for en del mennesker med et psykisk handikap. De er derfor afhængige af at komme til en bank med en kasse for at kunne hæve penge og selv administrere deres økonomi, og med et dalende antal bankfilialer med kassebetjening kommer disse mennesker i klemme. Det advarer Kommunernes Landsforening (KL) om i et brev sendt til erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF). »Når man har en konto i et pengeinstitut, hører det med, at man kan hæve kontanter, og jeg synes, det er en samfundsopgave, at borgere med forskellige handikap skal have lige behandling. Og det er ikke ligebehandling, fordi de ikke er i stand til at anvende koder som vi andre«, siger Anny Winther (V), som er formand for KL’s social- og sundhedsudvalg. KL er gået ind i sagen, fordi de oplever, at de kommunale medarbejdere må køre længere og længere for at hjælpe en dement borger, en borger med hjerneskade eller en psykisk udviklingshæmmet borger til en bank med personlig betjening. Bankfilialer lukker på stribe Og det er ikke underligt. Tal fra Finanstilsynet viser, at bankerne mellem 2001 og 2011 lukkede omkring 600 filialer, så der i alt var knap 1.500 tilbage. Flere af de store banker har siden lukket flere filialer eller omdannet dem til rene rådgivningscentre, hvor der ikke er kassebetjening af bankens kunder. I stedet går kunderne på netbank og betaler med dankort, men som reglerne er, må kommunernes medarbejdere ikke bruge NemID på borgerens vegne eller have borgerens dankortpinkode, heller ikke selv om borgeren er i stand til at give en fuldmagt.
LÆS OGSÅ Ældresagen: Filiallukninger rammer de gamle hårdt
KL skriver også til ministeren, at der er kommuner, som har oplevet, at nogle borgere ikke har kunnet få et dankort.
Anny Winther forudser derfor, at kommunerne fremover vil komme til at skulle søge om værgemål for borgere, som normalt selv ville kunne styre økonomien.
»Det vil betyde så meget psykologisk for disse mennesker, at de ikke skal umyndiggøres, men selv kan holde styr på deres penge og for eksempel betale deres husleje«.
Tabt af digitaliseringen
Anny Winther har ikke en færdig løsning på problemet, men forestiller sig, at bankerne måske kan åbne kassen for denne særlige udsatte målgruppe.
KL anslår, at det er mellem 5-10 procent af befolkningen, som har de digitale problemer.
LÆS MEREDigitaliseringen spænder ben for ældre »Vi råber vagt i gevær nu, fordi digitaliseringen her har haft nogle konsekvenser, som ingen havde tænkt over, hverken pengeinstitutter eller Folketing, men vores medarbejdere oplever det, fordi turen til banken ikke længere er en spadseretur, men en rigtig lang køretur«, siger Anny Winther. Hun håber, at brevet vil åbne erhvervs- og vækstministerens øjne for problemstillingen, så der kommer fokus på problemet og på mulige løsninger fremover. Et arbejde, KL gerne vil bidrage til. «Kæmpeproblem» I Landsforeningen LEV, som arbejder for udviklingshæmmedes rettigheder, er formand Sytter Kristensen glad for KL’s fokus. Hun betegner udviklingen som »et kæmpeproblem« for foreningens medlemmer. »Når man ikke kan gå ind i en bank og blive betjent med sin bankbog, så gør man folk endnu mere handikappede, og de får brug for meget mere støtte. Vi er nødt til at tænke de her grupper ind i digitaliseringen, for der er nogle af vores medlemmer, som aldrig kommer til at lære at bruge for eksempel netbank«, siger Sytter Kristensen. Hun mener, at bankerne kunne lave en teknologisk løsning for gruppen, men at den er for lille til, at det er økonomisk rentabelt.
