De blodige lig ligger spredt ud over et aflangt hul i jorden mellem halm, sten og affald.
En kvindelig reporter fra syrisk stats-tv træder rundt mellem de afdøde krigere. Hun stopper op ved liget af en yngre mand, bøjer sig ned, tager et lille plastikkort fra hans krop og viser det til kameraet. Det er et studiekort fra Rødkilde Gymnasium i Vejle.
På det lille pasfoto kan man se en mørkhåret dreng. Det er en 17-årig dansktyrker med bopæl i Fredericia, som godt fire måneder tidligere rejste ind i Syrien, selv om hans forældre havde forsøgt at hindre ham i at tage af sted. Nu er han efter alt at dømme ikke længere i live.
Syrienskrigere er opvokset herIndslaget fra syrisk stats-tv stammer fra november 2013, hvor den syriske hær stormede en base i forstaden al-Safirah sydøst for Aleppo. Den 17-årige dreng fra Fredericia var en af de islamister, som mistede liver under aktionen.
Dermed blev han et nummer i en tankevækkende statistik: Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har mere end 100 danske muslimer deltaget i de væbnede kampe i Syrien, og mindst 15 har mistet livet.
Stammer ikke fra Syrien
Aldrig tidligere har en konflikt i et muslimsk land tiltrukket så mange krigere fra Danmark. Tidligere har danske muslimer kæmpet i blandt andet Afghanistan, Bosnien og Somalia, men både antallet af døde og levende danske krigere er langt højere i Syrien.
Men hvem er de mennesker, som dropper det trygge liv i Danmark til fordel for en blodig krig tusinder af kilometer væk?
Hvis man kigger på de personer, som har betalt den ultimative pris, har de ikke mange fællestræk. De kommer fra forskellige steder i landet, har vidt forskellige interesser, forskellig uddannelsesmæssig baggrund og kommer fra alle lag i samfundet.
Politiken kender identiteten på 11 af dem, og størstedelen er mænd (på nær to veninder fra Aarhus) og unge (bortset fra en enkelt, der døde i en alder af 39 år). Ikke en eneste af dem har familie, som stammer fra Syrien.
Hækkerup: Radikaliserede unge vender også blikket mod Ukraine og IsraelBlandt de afdøde danske krigere er der danske konvertitter, flere med pakistanske forældre, en ung mand fra en kristen eritreisk familie og to piger med somalisk baggrund.
Men der er ikke tale om folk, der forlader Danmark for at gå i krig i deres forfædres hjemland. De er stort set alle født i Danmark og har levet hele deres liv her i landet.
De er formet af det danske velfærdssamfund og skolesystem, men har på et tidspunkt truffet et radikalt valg om at risikere livet i hellig krig. De afdøde syrienskrigere, som Politiken kender identiteten på , har alle været drevet af religiøse og ideologiske motiver, men der er stor forskel på, hvordan deres liv har været, før de drog i hellig krig.
Gymnasieleven
At gymnasieleven fra Fredericia skulle ende sine dage på slagmarken i Syrien stod ikke skrevet i kortene. Han var født og opvokset i Danmark og var ifølge flere kilder opvokset i en moderat muslimsk familie, som bor i et af Fredericias pænere villakvarterer.
Der brugte han det meste af sin fritid i familiens skød, og når tiden var til det, spillede han violin eller gik til konkurrencer i koranrecitation. Venner og familie oplevede ham som en glad dreng med ren straffeattest og et afslappet forhold til religion.
Men efter at han begyndte at føle sig udenfor på Rødkilde Gymnasium, hvor han startede efter sommerferien i 2012, gik noget skævt. Han skiftede til først et gymnasium, siden et andet, men følte sig ikke tilpas, formentlig fordi den på det tidspunkt 16-årige dreng i mellemtiden var begyndt at komme i en omstridt moske på Grimhøjvej i Aarhus.
Samarbejde mellem omstridt moske og politiet bremser SyriensfarereHerefter gik radikaliseringen ifølge familien stærkt.
En gang før var han rejst af sted mod Syrien, men var blevet stoppet af den tyrkiske grænsekontrol og sin egen familie, som hentede ham tilbage til Danmark og inddrog hans pas. Det forhindrede ham dog ikke i igen at rejse til Syrien.
Den 17-årige dreng var ikke en social taber, ikke opvokset i en ekstremistisk familie. Han var født i Danmark, talte flydende dansk og navigerede hjemmevant i det danske samfund.
Samme billede går igen blandt mange af de afdøde danske syrienskrigere.
Ingeniøren
For eksempel den 34-årige danskpakistaner S.T., der mistede livet på slagmarken et par måneder før gymnasieeleven.
S.T. blev født ind i middelklassen i et murstensbyggeri i Avedøre Stationsby. Trods middelmådige karakterer i folkeskolen havde han »hovedet med sig«, som en tidligere nær ven formulerer det.
Han besad talegaver på et niveau, der senere gav ham status som prædikant i det salafistiske miljø i København, men akkurat som sin skæbnefælle i Vejle kom S.T. ikke fra en videre religiøs familie. Tværtimod favnede han mulighederne i det danske samfund, tog sig en uddannelse som elektroingeniør, spillede fodbold og dyrkede kung-fu.
Hjemvendte syrienskrigere og deres familie sendes i terapiDet var først i teenageårene, at han blev radikal islamist. I årevis forblev han i kulissen af det militante islamistiske miljø, hvorfra han ifølge PET spillede en afgørende rolle i radikaliseringen af flere senere terrordømte i Danmark.
Selv holdt danskpakistaneren sig inden for lovens rammer og nøjedes med at støbe de ideologiske kugler, men i november 2012 rejste han til Syrien og trådte ind i offentlighedens søgelys. Præsenteret som de danske jihadisters ’emir’ optrådte han på en YouTube-video med det formål at rekruttere andre danske muslimer til kampene mod præsident Bashar al-Assad.
Europol: Europa trues af terrortrænede krigereVed siden af ham på videoen sad den danskpakistanske A.K., men hans vej til radikal islam og slagmarken i Syrien havde været en noget anden. Han kom fra en familie, der ikke havde råd til de store armbevægelser i den socialt belastede bydel Tingbjerg i København, og han havde ikke nogen lang uddannelse bag sig.
Baggrunden for, at de to venner var havnet i Syrien, var forskellig, men slutresultatet var ens. Med et halvt års mellemrum blev de dræbt for den sag, de troede på.
Drengen fra Ishøj – og de andre
Det samme gjorde den eneste danske guantanamofange, som efterlod familien i Danmark, en 30-årig dansk konvertit, som havde fundet svar i islam efter en omtumlet ungdom i Ishøj.
Og en ung mand med kristne forældre fra Afrika. Og en 21-årig dansk konvertit, som voksede op i en velstillet familie, men led af psykiske problemer og fandt et større mål med tilværelsen ved at sprænge sig selv i luften. Og flere andre.
Mindreårig syrienskriger fik pas trods rejseforbudFælles for dem er, at de er opvokset i Danmark og blevet opslugt af ekstremistiske tanker her i landet. Derudover er de meget forskellige, og netop det gør det svært at lave simple forklaringer på, hvad der får unge danskere til at rejse i hellig krig, siger Ann-Sophie Hemmingsen, forsker i radikalisering på DIIS.
»Mange af dem, der er taget til Syrien, er ikke socialt marginaliserede i en traditionel forstand. Det er ikke sådan, at de objektivt set ikke har haft noget alternativ. Det kan sagtens være rigmandssønnen, der tager af sted. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er forståelige forklaringer, hvis man ser på den enkelte persons valg. Man kan bare ikke komme med en generel forklaring, der gælder for alle, som tager af sted, fordi de simpelthen er vidt forskellige«, siger hun.
fortsæt med at læse
