Flere end 100 danske statsborgere har deltaget i væbnede kampe i Syrien, siden borgerkrigen brød ud.
Men ifølge justitsminister Karen Hækkerup (S) risikerer problemet med kamplystne, radikaliserede unge at vokse sig langt større:
»Vi har set ting, som gør, at vi er opmærksomme på, at der er mennesker, som også ønsker at tage til andre dele af verden for at kæmpe, og det er vi selvfølgelig lige så interesserede i at følge«, siger hun til Politiken.
»Der er jo også unge mennesker, som højst sandsynligt kigger på muligheden for at tage til Ukraine, Israel eller slutte sig til Islamisk Stat (islamistisk bevægelse tidligere kendt som Isis, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat på tværs af Irak og Syrien, red.), så det breder sig lidt. Man skal holde øje med, hvor folk ellers tager hen i verden«.
Karen Hækkerup understreger, at hun ikke har konkrete eksempler på danskere, der er taget af sted til en af de nævnte konflikter, og henviser desuden til Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Her er meldingen, at man »selvfølgelig følger de konflikter, der er rundt omkring«, men ellers har PET ingen kommentarer.
Velintegret, men forskellige
Politiken tegner i dagens avis et portræt af 11 af de i alt 15 danskere, der har mistet livet i krig i Syrien.
Kortlægningen viser, at der er nogle overordnede fællestræk. Der er tale om unge mænd, der er er født og opvokset i Danmark. De har gået i dansk skole, taget danske uddannelser, talte flydende dansk og navigerede hjemmevant i det danske samfund.
Syrienskrigere er opvokset herDe var med andre ord velintegrerede - i hvert fald på papiret. Men derudover er der stor forskel på de dræbte jihadister.
Spændvidden strækker sig fra en tyrkisk teenager fra den øvre jyske middelklasse til en utilpasset dansk forstadsdreng fra Ishøj.
Behov for individualiseret indsats
Den store diversitet gør det ifølge en af Europas ledende terrorforskere, svenske Magnus Ranstorp, meget vanskeligt at sætte systematisk ind med forebyggende tiltag. I stedet må myndighederne tilpasse indsatsen individuelt, mener han.
Ifølge Karen Hækkerup er indsatsen i Danmark allerede meget individualiseret:
Hjemvendte syrienskrigere og deres familie sendes i terapi»Men der er den ekstra svære dimension, at det ikke er altid, at vi kender til folk, før de er taget af sted, og så er det meget , meget svært at lave en forebyggende indsats«, siger hun og tilføjer:
»Radikaliseringsprocessen kan godt gå meget stærkt. Det kan ske hjemme bag en computer, eller det kan ske ved, at man møder nogle venner. Og det kræver jo, at vi på en eller anden måde opdager, at folk har intentioner om at tage af sted, inden vi kan tage ud at snakke med dem«.
Europæisk samarbejde
Hun erkender, at myndighederne kan blive bedre til at opdage de potentielle syrienskrigere, inden de tager af sted, og fortæller, at hun netop af den årsag har holdt møder med sine europæiske kolleger to gange i løbet af sommeren.
»Vi vil gerne intensivere den indsats, der er, mod syrienskrigere. På sidste møde i juli aftalte vi nogle sigtelinjer for en ny strategi, men fordi tingene først skal falde på plads, er der ikke rigtig offentlighed om, hvad indholdet konkret er«.
Europol: Europa trues af terrortrænede krigere»Landene har nedsat arbejdsgrupper, som arbejder videre med det. Det handler blandt andet om, at vores efterretningstjenester samarbejder og koordinerer, så snart vi har oplysninger, der er værd at dele med andre«, siger Karen Hækkerup, der forventer, at den endelige strategi vil være færdig omkring oktober.
Forebyggende fokus
Herhjemme er indsatsen mod de radikaliserede unge, der ønsker at tage udenlands for at kæmpe, meget fokuseret på det forebyggende arbejde, fortæller justitsministeren.
PET rejser rundt i landet og foretager samtaler med personer, som man har fattet mistanke til, og i Østjylland har politiet eksempelvis haft stor succes med et samarbejde med en omstridt moske i Brabrand vest for Aarhus, hvor mange af de syrienskrigere, som myndighederne har haft kendskab til, er kommet.
Samarbejde mellem omstridt moske og politiet bremser SyriensfarereDet er også blevet gjort sværere for mindreårige at få et pas, så de kan rejse ud af landet.
Radikaliseringsstrategi på vej
Endelig fortæller Karen Hækkerup, at hun sammen med social- og integrationsminister Manu Sareen (R) har en såkaldt radikaliseringsstrategi på vej, som hun forventer at kunne præsentere i slutningen af måneden:
»Med den kigger vi både på højre-venstre radikaliserede, men også religiøst radikaliserede. Vi går ind og kortlægger, hvor de findes henne, og hvad det er for udfordringer, vi har«, siger hun.
DF: Tag statsborgerskabet fra dem
Regeringens tiltag er dog på ingen måde nok, mener Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard. Hun vil have hårdere midler i brug:
»Jeg afviser på ingen måde en forebyggende indsats. Tværtimod ville det være skønt, hvis vi kan redde nogen fra det her med en forebyggende indsats, hvor vi tager fat i de unge og deres forældre. Jeg tror bare ikke, det er tilstrækkeligt«, siger hun til Politiken.
Mor til 17-årig Syrien-kriger: »I mine øjne svarer det til kidnapning«Pia Kjærsgaard erkender, at der er brug for en individualiseret indsats, men der er også generelle ting, der kan gøres, påpeger hun:
»Vi kan indføre en grænsekontrol, så der er kontrol med om de, der er udvist, kommer tilbage. Vi kan tage statsborgerskabet fra dem, som har opnået et dansk statsborgerskab og udvikler terrorvirksomhed. Og så kan vi i meget større grad gå ind og overvåge de foreninger, vi har en stærk mistanke til, opfordrer unge mennesker til terror«.
Nødvendigt med skræmmeeksempler
Særligt truslen om en fratagelse af statsborgerskabet kan have en effekt, mener Pia Kjærsgaard. I henhold til loven er det allerede en mulighed, hvis folk begår terror eller vurderes til at udgøre en sikkerhedsrisiko.
»Men i hvor vidt omfang bliver det gjort?«, spørger Pia Kjærsgaard.
»Jeg er meget tilbøjelig til at tro, at det stort set ikke sker. Vi er nødt til at komme med nogle eksempler, for det, tror jeg, er noget, der vil virke«.
Politiken i Syrien: Dansk gidsel udsat for fysisk afstraffelsePolitikens kortlægning af de danskere, der er døde i krig i Syrien, viser jo, at det er personer, der er født og opvokset i Danmark. Man kan vel ikke bare tage statsborgerskabet fra dem?
»Det kan godt være svært, men der er mange, som har fået det som en gave fra det danske samfund, og dem kan vi i hvert fald tage statsborgerskabet fra«, siger Pia Kjærsgaard.
Hækkerup: En svær proces
Justitsminister Karen Hækkerup bekræfter, at muligheden for at fratage personer deres danske statsborgerskab, ikke er en mulighed, der bliver udnyttet ofte, men det skyldes ikke modvilje, understreger hun.
»Vi undersøger altid, om det er noget, der kan tages i anvendelse, for det er en del af lovgivningen, og kommer der en sag, hvor det ville være oplagt, ville det også være sådan, man gør«.
»Det er rigtigt, at det ikke er noget, der bare bliver brugt, for det kræver jo en del. Hvis folk er født her og i øvrigt ikke har andre statsborgerskaber, så vil de jo blive statsløse, og så kan man ikke tage det fra dem. Så må man finde på andre metoder og holde øje med, hvad de foretager det«, siger hun.
FAKTA
Fakta: Det siger PET om Syrien-krigerefortsæt med at læse
