Pigen skal hedde Maja. Hun er født 28. september og ligger på en seng i hjørnet. Bittelille og så gulbrun, at det kunne ligne lidt gulsot. Men hun har det godt. Ved siden af hende ligger en mobiltelefon, der spiller kønne melodier, mens Neda og Vahid Rahmati er glade på den måde, som nybagte forældre er glade.
Hjertet slår, der er 10 fingre og 10 tæer, hvor er hun bedårende, og hvor er vi nødt til at røre ved hende hele tiden. Fødslen på Hillerød Sygehus gik godt. To timer. Nu er de tilbage i deres værelse på Sjælsmark, hvor afviste asylansøgere anbringes, når de har udtømt alle muligheder for at få asyl, men nægter at udrejse.
I seks år har familien været i Danmark. I to år på Sjælsmark. Ingen andre familier har boet her længere.
»Det er som slaveri. De bestemmer, hvad tid vi skal spise, hvad tid vi skal skrive under på, at vi er her, hvad tid vi skal sove. Vi kan ikke lave mad til vores børn, vi har ikke køleskab eller fjernsyn. Vi har ingen penge til at købe noget. Undtagen når jeg passer mit arbejde med at samle flasker«, siger Vahid.
