Vi så det alle: Mette Frederiksen som statskvinden, der annoncerede skrappe tiltag mod den omsiggribende coronavirus. Uden tvivl nødvendige og rigtige foranstaltninger. Men ser vi på det historisk, viser det sig, at magthavere til alle tider har benyttet epidemier og sundhedsforhold til forholdsregler, der er endt med at styrke statens autoritet. Det skal end ikke antydes, at statsministeren tænker i disse baner, men den moderne stat med al dens bureaukrati er i væsentlige henseender resultatet af bestræbelserne på at inddæmme og isolere sygdomme.
Koleraen i København i 1853 er det klassiske eksempel. Hele den moderne sanitære lovgivning har sit udspring i erfaringerne fra koleraepidemien. Koleraen har de fleste hørt om, de færreste er derimod klar over, at en anden sygdom 20 år tidligere formentlig slog endnu flere ihjel, især på Lolland. Det var koldfeber, i dag bedre kendt som malaria.
