Det var Mette Frederiksen, der førte ordet, da regeringen med opbakning fra arbejdsmarkedets parter præsenterede det mest gennemgribende indgreb i det danske arbejdsmarked, der er set i nyere tid.
Men det var finansminister Nicolai Wammen, der sagde den afgørende sætning: »Der er ikke noget loft«.
Ligesom statskassen under finanskrisen blev sat i pant for bankernes gæld, har Wammen nu sat hele statsbudgettet bag det danske arbejdsmarked.
Ideen er den samme som dengang: At skabe tillid til, at hverdagen vender tilbage. Ellers bliver konsekvenserne for dansk økonomi langt mere dramatiske end den milliardregning, der blev skrevet ud i går.
Historisk er et ord, der med fuld rimelighed bliver slynget omkring hver dag i disse tider, og trepartsaftalen om lønkompensation, der blev indgået søndag, er ingen undtagelse.
Man kan næsten sige, at socialismen blev indført i de næste tre måneder, hvor titusinder af privatansatte danskere vil få det meste af deres løn fra staten. Lad falde, hvad ikke kan stå, er ikke en mulighed, når det hele risikerer at falde på én gang.
Det var vigtig at blive færdig i weekenden for at forhindre, at fyresedler blev skrevet ud i bundter mandag morgen i de hårdest ramte brancher såsom turisme og serviceerhverv.
Nu udestår enkeltmandsvirksomheder, for eksempel freelancejournalister, massører eller fitnesstrænere, der har fået alle deres ordrer i de kommende måneder aflyst. Her varslede statsministeren en snarlig løsning, der formentlig skal findes i lettere adgang til dagpenge i en periode.
Sendes hjem med løn
Hvis det står til parterne bag aftalen, skal hovedparten af de tjenere, stuepiger, turistguider og andre, som coronakrisen har gjort overflødige i virksomhederne, ikke på dagpenge eller kontanthjælp, der ville være de normale muligheder.
De skal i stedet sendes hjem med mellem 75 og 90 procents løn og vente på, at tingene retter sig. Groft sagt har parterne opfundet et slags parallelt dagpengesystem, der skal give virksomheder et alternativ til at skrive fyresedler ud.
Indgrebet er et markant skridt videre end under finanskrisen, hvor en løsning for de hårdest ramte blev fundet inden for det eksisterende dagpenge- og overenskomstsystem gennem såkaldt arbejdsfordeling. Den ordning aktiverede regeringen igen forleden dag, men det var altså ikke nok denne gang.
Fordelen for virksomhederne er, at de kan beholde den kvalificerede arbejdskraft, som de indtil for en uge siden skreg på mere af, til den dag, krisen forhåbentlig er overstået.
For medarbejderne, der skal bidrage med fem feriedage, betyder det, at de i stedet for jobcentret kan tage plads i sofaen derhjemme, og at de bevarer forskellige former for anciennitet.
For det danske samfund er ideen, at vi, når coronakrisen er overstået, ret hurtigt kan begynde, hvor vi slap og forhåbentlig undgå den værste krise.
Vist er det dyrt for Danmark på den måde at overtage store dele af lønforpligtelsen for private virksomheder. Men alternativet er, at de fleste ender på dagpenge eller kontanthjælp, og så ender regningen alligevel i statskassen.
Tillid til hverdagen
Den afgørende gevinst for fagbevægelsen, der har måttet acceptere, at også folk uden for dagpengesystemet bliver dækket af den nye krisepakke, er, at virksomhederne ikke må fyre medarbejdere, hvis de vil have del i ordningen.
Men det har mødt kritik fra de mest udsatte brancher.
»Det er utopi at forestille sig, at en branche ikke skulle afskedige medarbejdere i så lang en periode, når den har fået fjernet hele eksistensgrundlaget«, sagde administrerende direktør Katia K. Østergaard Neumann fra Horesta, der repræsenterer 1.800 arbejdsgivere inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet til Politiken.
Horesta om regeringens millardstore hjælpepakke: Kravet om nul fyringer er komplet urealistiskRegeringen anslår selv, at det vil koste omkring 4 milliarder kroner. Men det kan sagtens blive mere, hvis flere end de 70.000, som regeringen anslår, bliver sendt ud i ordningen. Langt mere.
Det sker, hvis tilliden til, at hverdagen vender tilbage, forsvinder.
Præmissen for den nye trepartsaftale er, at virksomhederne deler regeringens vurdering af, at krisen bliver relativt kortvarig. Hvis ikke hoteldirektøren forventer, at det er et spørgsmål om uger snarere end måneder, før butikken er oppe at køre igen, så er det stadig en bedre forretning at fyre medarbejderen end at betale 25 procent af lønnen til en funktionær.
Hvis det sker, kan alle aktørerne i den danske model blive tvunget til at mødes igen for at udskrive en ny og langt, langt større check fra statskassen.
Så er det ikke sikkert, at socialismen kun kommer til at vare i de næste tre måneder.
fortsæt med at læse
