Artiklen er opdateret kl. 14.46.
Regeringen foreslår et såkaldt »fuldt landevejsprincip« og højere befordringsfradrag i finansloven 2024, siger vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Ritzau.
»Vi vil prioritere nye initiativer, som skal gøre det lettere at transportere sig i landdistrikterne. Både i forhold til at sejle med færger og skattelettelser til danskerne, der pendler til og fra arbejde«, siger Jakob Ellemann-Jensen (V).
Senere på ugen fremlægger regeringen et samlet bud på en finanslov for 2024. En del af forslaget handler om at hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt at indføre et »fuldt landevejsprincip«, så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark. Det fulde landevejsprincip koster 51 millioner kroner årligt, og der afsættes penge til de næste fire år.
Alt i alt er det en større indsats i landdistrikterne for 150 millioner kroner mere om året i fire år. Det vil sige 600 millioner kroner i alt. Der ydes allerede i dag et tilskud til 33 færgeruter i 21 kommuner med henblik på nedsættelse af færgetakster på i alt 99,3 millioner kroner årligt. Tilskudsniveauet er fastsat, så kommunerne kan sænke tilskuddet i 46 uger, svarende til at højsæsonen for turister er fratrukket. Hensigten med forslaget i finansloven er, at landevejsprincippet skal gælde hele året, så prisen for at rejse med færge ligestilles med prisen for at rejse på vejene.
De 100 millioner kroner årligt i fire år til befordringsfradraget skal målrettes yderkommunerne, siger Jakob Ellemann-Jensen:
»Vi vil ikke ligestille det at bo på landet med at bo i byen, for der er mange forskelle, og det skal der være. Men det handler om at gøre det muligt og økonomisk attraktivt at bo i alle dele af Danmark«.
Både udmøntning og finansieringen af forslagene bliver anvist, når regeringen senere på ugen fremlægger forslaget til finansloven.
FDM vil have ændret beregningen af fradrag
I dag er 25 kommuner udpeget som yderkommuner, hvor pendlere får forhøjet kørselsfradrag. Det samme gælder 10 småøer. Ordningen var midlertidig, men blev gjort permanent i 2018, og af lovforslaget fremgik det, at godt 30.000 kan få det forhøjede kørselsfradrag.
»Det vil selvfølgelig betyde noget for de få, hvis det er dem, man vil ramme derude«, siger afdelingschef Torben Kudsk i bilejernes organisation, FDM, og tilføjer:
»Det er fint, at man vil lave en nålestiksoperation til dem, der bor i yderområderne, for der er bestemt en problemstilling for dem, der bor derude«.
I FDM mener man dog, at regeringen samtidig burde ændre beregningen af kørselsfradraget.
»FDM har grundlæggende har den holdning, at det befordringsfradrag, der så gælder for alle andre, simpelthen er for lavt til at have den optimale effekt. Især den del af regnemetoden, der skal tage højde for, at biler bliver mindre værd, efterhånden som de bliver slidt. Det beløb har været uændret i 15 år«, siger Torben Kudsk.
I alt benytter i omegnen af 1,2 millioner danskere hvert år kørselsfradraget ifølge Skattestyrelsen.
Småøer er glade
Regeringens ambition om at sænke priserne på færgebilletter er godt nyt for danske småøer. Sådan lyder det fra Sammenslutningen af Danske Småøer, der repræsenterer 27 danske øsamfund.
»Det betyder, at adgangen til vores øer bliver lettere. Høje takster får folk til at blive væk, lave takster får folk til at komme. Så vi tror, det her kan give flere turister og flere lyst til at bosætte sig på øerne«, siger organisationens formand, Kirsten Sydendal, fra Fejø.
Ved at øge tilskuddene bliver det ifølge Kirsten Sydendal muligt at sænke prisen på færgebilletter samtlige 52 uger om året. Det vil ikke bare booste turismen, men også bosætningen på øerne, der ifølge formanden er under pres flere steder. Det er eksempelvis pensionister, der ifølge formanden vil nyde godt af sænkede færgepriser.
»Jeg har selv et periodekort, som koster mig 6.000-7.000 kroner om året. Jeg er heldig, fordi jeg tager afsted mange gange om ugen, og jeg kan trække det fra på min skattebillet. Men der er andre, der ikke tager frem og tilbage så tit, for eksempel pensionister, der skal til tandlæge eller har et andet ærinde på fastlandet«, siger hun.
ritzau
fortsæt med at læse
