Den er der hele tiden. Trangen. Mobilkløen. Den underlige rastløshed. Og jeg erfarede for nylig, at jeg også kunne fortsætte min åndelige dødsrallen i 10.000 meters højde, skriver Sune Højrup Bencke i denne klumme.
Jeg var på vej hjem med fly fra reportage i Nordnorge for nylig, da den sidste bastion faldt. Som altid havde jeg siddet i afgangshallen og været godt i gang med det, der er mange menneskers primære beskæftigelse det meste af dagen – stirret ned i mobiltelefonen.
Derfor var jeg mere end klar til et par timer i luften uden internetadgang, et vakuum i himlen, et ufrivilligt, men tiltrængt helle med en bog, lidt noteskrivning eller bare ingenting.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
