Når 90.000 unge i alderen 15-29 år hvert år flytter hjemmefra, er far og mor mere med i processen end for en generation siden. Det ser ud til at være noget positivt, men det er ikke ligegyldigt, hvordan forældrene involverer sig. Nogle hjælper for lidt, andre for meget, viser forskningsprojektet ’Den gode overgang’.
»Det er positivt og i nogle tilfælde en forudsætning for en god overgang, at forældrene deltager aktivt. Nogle af de unge, som ikke får hjælp, kommer skævt ind i voksenlivet«, siger projektleder ph.d. Niels Ulrik Sørensen, der er souschef ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.
Forskningsprojektet skal skaffe viden om et hidtil ringe belyst felt, nemlig hvordan unge oplever overgangen fra hjemmeboende til udeboende, og hvad der har betydning for, hvordan de i gennemsnit 21 år gamle unge klarer de udfordringer, der følger med at have ansvar for økonomi, praktiske opgaver etc.
Projektet, som bl.a. bygger på interviews med 36 unge og deres forældre, afsluttes først næste år, men et delresultat om forældreskabets ændrede betydning er netop blevet klar. Svarene viser, at mange forældre spiller en central rolle både forud for, under og i lang tid efter deres store børns flytning. Det er nyt – de fleste forældre oplyser, at de selv klarede tingene, da de i sin tid selv flyttede hjemmefra.
