Tre ud af fire danskere vil tage hensyn til klimaet, når de fylder indkøbskurven.
Det viser en undersøgelse, der er lavet for Landbrugsraadet. Men akkurat lige så mange svarer, at de ikke har de nødvendige informationer om fødevarernes klimabetydning.
49 procent svarer i undersøgelsen, at de tænker på, om deres indkøb påvirker klimaet. 50 procent siger nej. 68 procent er klar til at betale mere for klimavenlige varer, 25 procent er ikke. 69 procent savner informationer om varernes klimapåvirkning.
Jørgen E. Olesen har som medlem af FN’s klimapanel og som forskningsprofessor på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Forskningscenter Foulum specialiseret sig i landbruget i forhold til klimaændringer.
Kødet er den store synder Han forstår godt, at forbrugeren har svært ved at hitte rede i, hvorfor kylling er bedre end kalv, og kartofler trumfer tomater. Men der er stor forskel på, hvor meget energi det har kostet at producere en gulerod, en sharonfrugt eller en rød bøf. »Kødet er den store synder. Vi bruger enorme mængder planteprodukter til foder. Det skaber ikke blot drivhusproblemer via gødningen af områderne, men også afskovning. Desuden bruger man store dele af verdens vandforbrug på netop dette – for ikke at tale om, at husdyrene producerer gødning, som forurener søer og floder«, siger Jørgen E. Olesen. Et andet problem er, at husdyr som køer og geder ikke er så gode til at omsætte deres foder. Op til syv procent af det, de spiser, bøvses ud igen i form af metangas – en af drivhusgasserne. Kvægbøvsene betyder faktisk, at kød fra kvæg er op til tre gange værre end svinekød. Bedst er fisk og fjerkræ. Indfør en kødløs dag om ugen Ifølge Sisse Fagt, kostvaneforsker på Fødevareinstituttet under DTU, er netop kødet i centrum på de danske middagstallerkner. Det ved Jørgen E. Olesen også. Men et realistisk bud ville være at indføre én kødløs dag per uge, mener han. »Danske dyr er avlet frem til at give en større ydelse per foderenhed end mange af vores konkurrenters, så derfor er udledningen af metan mindre per kilo kød fra danske husdyr«, lyder rådet. Pointen med at vælge dansk i kølemontren skal også med til grøntafdelingen. Her køber vi ifølge Sisse Fagt mere end tidligere. Men vi har skiftet de gamle danske klassikere som kål og rodfrugter ud med »en all year round-salatskål med tomat, agurk og salat«, siger hun.
Desværre, siger Jørgen E. Olsen: »De klassiske salatgrøntsager som tomat, agurk og salat dyrkes i drivhuse i Holland og kræver et stort energiforbrug at fremstille. Det ville være mere klimavenligt at putte for eksempel grønne bønner og gulerødder i salaten«, pointerer han. Svært at navigere i junglen af miljø- og økomærker
