Køen til Bakken strækker sig helt ud på motorvejen

Lyt til artiklen

Madkurven og de kølige drikkevarer er pakket i bilens bagagerum.

Kursen er sat mod Dyrehaven nord for København, som lokker med forlystelser, revy og teater under åben himmel. Humøret er højt, og trafikken volder ingen vanskeligheder. Vi skal nok nå vores picnicaftale i det grønne. Så når vi til Klampenborgvej ... Her står det pludselig aldeles klart, at hundredvis af andre biler ligesom os er på vej til Bakkens parkeringsplads, og den lange bilkø bevæger sig i stærkt nedsat sneglefart. »Hvis køen bare bevæger sig, kan folk godt leve med det. Så fornemmer man, at der sker noget. Det er straks værre, når en kø står helt stille«, fastslår Bakkens direktør, Nils-Erik Winther, som også har kendskab til kødannelser fra sin fortid i shoppingcenterbranchen. En håndfuld dage om året Folk stiger ud af bilerne, strækker benene og udveksler fagter og kommentarer om den trafikale elendighed. Nogle sender fortropper af sted med madkurve og tæpper. Andre smutter ned ad små sideveje og satser på at slippe af med bilen lidt væk fra masserne. Vi bliver i køen, men humøret er på vej i sort. Det er umuligt at se en ende på køen, og vi aner ikke, om der overhovedet vil være ledige parkeringspladser, når vi når frem. Tankerne går til køletasken bag i bilen – smørret er sandsynligvis flydende nu og hvidvinen varm, for solen bager over bilen. Vi sms’er til familien, som venter i det grønne: »Sidder i kø og er forsinket på ubestemt tid. I hører fra os ...«.

LÆS ARTIKEL Læsernes køhistorier: »Efter to dage i telefonkøen gav vi op«

Det bliver dog ikke lige med det første. Da vi omsider drejer op mod parkeringspladsen, står trafikken stort set stille. Vi diskuterer tackling af køer i kabinen.

Der er jo ikke noget at gøre ved det, mener den ene fløj, mens den anden forbeholder sig ret til at hidse sig helt vildt op. Og ret til at sende den mest fredeligt indstillede af sted til fods for at tjekke, om der overhovedet sker noget længere fremme. Så slipper vi andre også for at høre på flere teorier om, hvorvidt køen mon havde været kortere, hvis vi var kørt hjemmefra en halv time før ...

»Det er kun en håndfuld dage om året, at det står så grelt til med køerne til Bakken. Risikoen er større, hvis der også foregår andre ting i området, f.eks. på galopbanen«, forklarer Nils-Erik Winther og tilføjer, at køerne er værst for dem, som slet ikke skal på Bakken eller i Dyrehaven, men bare har valgt at køre samme vej, som dem, der skal.

Trafikmelding trøster
Pludselig trommer en trafikmelding ud af radioen: »Der er lange bilkøer omkring Bakken – de starter helt ude på motorvejen«. Jo tak, det har vi opdaget. Men faktisk dæmper meldingen køkulleren en smule: Vi bliver bekræftet i, at denne tilstand er så udfordrende, at det er nødvendigt at advare andre bilister.

»Vi advarer skam også folk«, lover Nils-Erik Winther: Hvis der ikke er ledige pladser i parkeringsområdet, går vi ud med skilte på de nærliggende veje, så folk får en chance for at søge andre muligheder. Det har dog ikke været nødvendigt endnu. Så ser man ingen skilte, kan man regne med, at der er ledige pladser forude«.

LÆS ARTIKELDanskerne: Hellere omvej i bilen end en færgekø Efter i alt fem kvarter i sneglefart langs skoven når vi det lille billetskur, slipper 50 kroner og tager hul på den næste udfordring: at finde en ledig plads i det tætpakkede parkeringsområde. Umiddelbart synes alt håb ude, men den unge mand i billetskuret har lovet, at der er tomme felter. Vi siksakker op og ned ad parkeringsvejene og tager ved lære af andre bilister: Det gælder om at lægge sig i halen på folk, der kommer gående på vej væk fra Bakken. De skal højst sandsynligt hen og hente deres bil, og så skal man bare lige vente på, at de får børn, bedsteforældre og pakkenelliker om bord. »På de helt store dage har vi ’pakkefolk’ ude på pladsen, som hjælper bilisterne med at finde pladser og vejleder folk i at holde tættere, så pladsen udnyttes bedre. Vi har nemlig ikke mulighed for at udvide området, så det gælder om at ’pakke’ bilerne optimalt«, forklarer Nils-Erik Winther, som ikke kan bruge sin shoppingcenterviden om besøgsvarighed til Dyrehavens og Bakkens gæster: »Vi ved, at kunder typisk opholder sig 45 til 75 minutter i et indkøbscenter, så der vil altid være et vist flow på parkeringspladserne. Her på Bakken er folk her helt sikkert længere, men der er ikke så faste mønstre for ankomst og afgang«. Vi vil hurtigt hjem

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her