Sundheden er ulige fordelt. Jo bedre uddannet danskerne er, jo mere sundt lever de – uden cigaretter og med masser af salat og motion. Men på et punkt er den sociale ulighed i sundheden vendt på hovedet: De bedst stillede danskere med de længste uddannelser og bopæl på de bedste adresser er dem, der drikker mest alkohol. Det viser en ny rapport om ulighed i sundhed fra Region Hovedstaden, som beskriver, i hvilket omfang hovedstadsområdets 1,3 millioner borgere lever efter de gode råd om rygning, alkohol, kost og motion. LÆS ARTIKELHver fjerde mand dør af kræft
Jo højere uddannelsesniveau, jo flere er der, som har »tegn på alkoholafhængighed«. Hvor det er 16 procent af borgerne uden uddannelse, der har tegn på alkoholafhængighed, er det 22 procent af borgerne med en lang videregående uddannelse, viser rapporten. Whiskeybæltet har et problem med alkohol »Man kan se, at borgerne i whiskybæltet har det største alkoholproblem. Det er dem, der drikker mest«, siger forskningsleder, overlæge Charlotte Glümer, der er en af forskerne bag rapporten. Ellers bekræfter rapporten det billede, der har tegnet sig tydeligere og tydeligere de seneste årtier. Det er borgerne uden uddannelse eller med kort uddannelse og dem, der er uden arbejde, som lever mest usundt og betaler prisen i form af kortere levetid, flere sygdomme, lægebesøg og hospitalsindlæggelser. LÆS OGSÅSkrækkampagner skal bremse de riges druk




























