Literpriserne går fra 2,75 til 27 kroner, men man får ikke vand, der er ti gange bedre, når man betaler en høj pris for perlende drikkevand. Sådan lyder dommernes konklusion i Lørdagslivs smagning af danskvand – en betegnelse, som her favner naturligt mineralvand, kildevand, kurvand, hvid vand og apollinaris, alle med kulsyre og købt på flasker af plastik eller glas. »Jeg gad ikke slæbe en glasflaske hjem for det her«, siger forstander Lars Sonne-Hansen fra Suhrs Madakademiet om den italienske vand Bolle Sparkling, som er blandt de dyreste i testen uden på nogen måde at distancere sig fra langt billigere varianter.
LÆS OGSÅ Harboe-sodavand gjorde forbrugere syge
Lars Sonne-Hansen er ellers villig til at betale ekstra for boblevand, for eksempel til gæster:
»Hvis vandet bare skal drikkes til vin, køber jeg billigt ind. Men får jeg besøg af folk, som kun drikker vand, for eksempel fordi de skal køre bil, så må flasken godt se ud af lidt mere og give gæsterne en ekstra oplevelse oveni«, siger han.
Hans meddommer i testen er Michael René, fødevareingeniør og lektor på Professionshøjskolen Metropol i København. Begge dommere har tidligere deltaget i vandsmagninger og er i stand til at opfange bittesmå smagsnuancer og -variationer.
OPSKRIFTDrik med ingefær og blåbær Mineralvandet fra Egekilde får dem begge til at reagere: »Har de lige tappet citrusdanskvand på anlægget før dette?«, spørger Lars Sonne-Hansen »Man får en oplevelse af bær, ikke kun af vand«, fastslår Michael René. Mange blide bobler Bortset fra citrus-bær-smagen i vandet fra Egekilde ’består’ samtlige vand i testen: »Det er jo vand alt sammen, og alt er okay og friskt, men det opleves forskelligt. Der er en stor bredde, og det, synes jeg, er positivt. Forbrugerne har noget at vælge imellem«, siger Michael René, da han stiller det sidste af de 10 vinglas med anonymiseret vand fra sig. Hans favorit i testen er franske Perrier, der tappes fra en kilde og indeholder naturlig kulsyre fra kilden. »Den smager godt og har en frisk mængde af bobler«, bemærker han.




























